Noget af det, man godt kan blive træt af at høre på, er de såkaldte klimatosser. Jeg definerer klimatosserne som de frelste sjæle, der mener at have set lyset, og som abonnerer på en forestilling om, at de selv er de eneste gode og retskafne mennesker i verden, mens alle andre står hulkende af grin og smiler ved synes af et olieindsmurte fugle og forurenet grundvand.
Den forestilling skal vi have gjort op med.
Alle mennesker ønsker grøn omstilling og at løse de udfordringer, der findes. Det er dog grundlæggende at forstå, hvad der driver mennesker frem. Det gør markedstænkning.
Alle mennesker vil gerne køre længere på literen. For så skal der ikke købes benzin så tit.
Alle mennesker vil gerne have et mere klimaeffektivt hus. Så skal man købe mindre strøm.
Alle mennesker vil gerne være grønne. Så længe det er billigere end at være sort.
Og kombineret heri har vi således løsningen langt hen af vejen.
Vi skal blive ved med at forske i grønne løsninger, så vi hele tiden finder smartere måder at gøre tingene på. Det er den langsigtede strategi, der over tid vil udkonkurrere de miljøbelastende processer, som i dag - særligt i den tredje verden.
En mere kortsigtet løsning, som til gengæld er en lavthængende frugt, er energirenovering af boliger. I Danmark er vi relativt godt med på dette område, men i mange andre EU-lande vil man kunne nedsætte udledningen markant, hvis blot man bliver bedre til at isolere husene og skifter de utætte vinduer.
Min pointe er, at den grønne omskiftning - uanset hvor moralske vi bliver i klimadebatten - først kommer til at ske i det sekund, at den grønne løsning er billigere end den sorte. Man kan ikke tvinge et skifte igennem, hvis ikke almindelige mennesker har et incitament til at gå i netop den retning.
