Hvornår er DF færdige med deres skadelige nationalistiske propaganda?

Mohamad Alnabhan,

23/09/2019

 Efter et massivt valgnederlag og mere end en halvering af antallet af folkevalgte i Folketinget, besluttede DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, at oprette en gruppe, der skulle arbejde på at finde på nye politiske initiativer og ideudvikle Dansk Folkeparti, så partiet vender stærkere tilbage til næste folketingsvalg.

Hele sidste valgperiode har Dansk Folkeparti haft folketingsmedlemmer med en særlig evne til at finde på nye stramninger, især på udlændingeområdet. For nyligt kom partiet med en ny politisk ide, der går ud på, at forældre kan modtage dagpengesats, op til 19.000 kroner, hvis de vælger at passe deres børn hjemme i børnenes første fire år.

Det lyder måske som en god ide, og muligvis vil der være nogle, som vendte ryggen til DF ved sidste valg, der bliver fristet til at sige ja til et kryds på DF igen, men forslaget indeholder en ulykkelig slagside. Det er ikke alle forældre, der kan optjene retten til disse økonomiske midler, idet Dansk Folkeparti meddelte, at der skulle være en række betingelser, der skal opfyldes, før forældrene kan modtage de 19.000 kroner om måneden.

En af betingelserne, der skal opfyldes er, at forældrene skal have boet i landet i 20 år, før de kan sikre 19.000 kroner til deres familie, Her kan man konstatere, at hovedparten af dem, der slet ikke kan opfylde den her betingelse, er forældre, der har en anden etnisk baggrund end dansk, og det vil med al sandsynlighed ramme dem. Så her vender vi tilbage til diskriminationen, hvor Dansk Folkeparti som sædvanligt opfinder initiativer, der handler om diskrimination af mennesker baseret på nationalitet.

Hvis man har fulgt med i dansk politik i de forgangne fire år, og især inden for udlændinge- og flygtningepolitik, så kan man konkludere, at Dansk Folkeparti har betragtet udlændingeområdet som et spil, man kan hygge sig med.

Hvis Martin Henriksen finder på en ny ide, drøfter han det med Inger Støjberg, og hvis Støjberg er påpasselig, så venter Henriksen blot et år, hvorefter han så kan få Støjberg med på vognen og sammen kan de bestille kage til fejringen. Sådan var det i de forgangne fire år, og hvis man ser på valgresultatet, så blev det stramningsproducerende parti i stort omfang straffet af vælgerne, der virker til at have fået nok.

Det der sker nu er, at Dansk Folkeparti er i gang med at finde politiske ideer, men om de er ideudviklende, der fører til politisk succes, det aner jeg ikke noget om, og det kan jeg ikke forudse, men det jeg hæfter mig ved er, at partiet er næppe færdig med deres racistiske propaganda. Nu er Dansk Folkeparti i gang med at finde på nye politiske ideer, men om de ideer fører til politisk succes, det skal jeg ikke kunne sige. Men det jeg hæfter mig ved er, at partiet ikke virker til at være færdig med deres nationalistiske propaganda, hvor man forskelsbehandler efter nationalitet.

Jeg er ikke den type, der render rundt og kalder alle dem, der er uenige med mig politisk for racister - jeg har endda venner fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men jeg er opmærksom på det racismebaserede forslag, der går ud på diskrimination af mennesker. Er du, som barn, født i en etnisk dansk familie, har du flere rettigheder end dem, der ikke er, og det er beskæmmende.