Nej, tonen i debatten er ikke skyld i terrorangreb

Mustafa Sayegh,

23/02/2020

Forleden dag i tv-programmet Debatten på DR, handlede det om den stigende højreradikale terror.

Allerede fra første kommentar, stod Huda Alkabani, en ung kvinde med minoritetsetnisk baggrund, og skældte ud på Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Der blev talt med følelserne helt ude på tøjet, og endnu engang skulle vi høre på, hvordan retorikken er skyld i ekstremisme og terror. Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre var naturligvis helt med på denne sutteklud, og ville nok aldrig turde sige én som Huda imod, ved at tale hende til fornuft. Nej, så er det bedre at spille anerkendende.

Hvis Sofie Carsten Nielsen ville gøre noget godt for én som Huda Alkabani, så havde hun spurgt Alkabani, hvordan det kan være, at den såkaldte retorik og hadefulde hetz fra blandt andre Stoklund og Vermund, både er skyld i højreradikal terror, men at den samtidig angiveligt også er skyldig, når der begås islamisk terror? 

I stedet for at klappe Alkabani på ryggen, og derved fastholde hende i offerrollen, burde Sofie Carsten Nielsen have spurgt hende ind til dette, så hun kunne reflektere og ikke bare drøne derudad med lukkede øjne og 200 kilometer i timen.

Nima Zamani sprang naturligvis på samme vogn, og startede ud med at angribe personer der ikke var tilstede. Men hans pointe var, at når politikere deler forkerte påstande, eller direkte løgne, så er det med til at skabe ekstremisme i samfundet. 

Godt, lad os lige tage denne påstand i perspektiv. 

Nima overser fuldstændigt de mange problemer så som æresrelateret vold, meningsløse overfald begået af indvandrere, social kontrol, bilafbrændinger, kønsopdeltesvømmehaller af religiøse hensyn, bandekonflikter, moskéer der underviser i antidemokratiske idéer og er støttet Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet, Iran og andre sharia-glade regimer.

Alt dette og meget mere, hører vi om dagligt i medierne, men alligevel mener Nima Zamani, at Mette Thiesens forkerte påstand om et eller andet, er det udfaldsgivende, i forhold til, hvorfor ekstremisme opstår? 

Det er helt ved siden af, og jeg køber den ikke.

Og lad mig afslutningsvis sige, at jeg på ingen måde mener at medier skal stoppe med at berette om disse ting. Tværtimod mener jeg, at der skal berettes meget mere.

Uanset om nyheden er negativ eller positiv bør det være en journalistisk stolthed, at bringe det frem i lyset. Og det skal ikke censureres, hvilket er hvad vi er på vej imod, hvis vi følger den slags fejlslutninger og følelsesporno, som Nima Zamani og Huda Alkabani står for.