Er EU et europæisk fællesskab eller en udemokratisk magtsyg klub?

Ruben Juan Roig,

13/01/2020

Der var jubel og glade dage hos catalansk-sindede og demokratielskende europæere den 20. december. De to catalanske politkere i eksil, Carles Puigdemont og Toni Comín, som ved forårets EU-parlamentsvalg blev valgt ind, stod foran parlamentets bygning i Bruxelles, og fremviste hvert deres EU-akkrediteringskort med brede smil. EU-domstolen havde dagen forinden, den 19. december, afgjort at Puigdemont og Comín, på hvem Spanien har udstedt internationale arrestordrer, samt den fængslede Oriol Junqueras, som medlemmer af EU-parlamentet har immunitet. Derfor havde EU-domstolen vedkendt at de skulle have fred til at kunne passe deres arbejde, og endelig indtage de sæder i parlamentet de er blevet valgt til, med et halvt års forsinkelse.

Catalanerne havde en følelse af retfærdighed, og en forventning om at det tredje medlem af den catalanske EU-parlemantstrio, Oriol Junqueras, nu kunne aktivere sin MEP-immunitet, og dermed løslades her på det tredje, af de i alt 13 års fængsel han er blevet idømt, for at afvikle den symbolske folkeafstemning om catalansk uafhængighed der blev afholdt den 1. oktober 2017. Catalanernes håb om en demokratisk håndsrækning og støtte fra EU, er dog imidlertid døet noget ud.

Selv om Puigdemont og Comín forventes at indtræde i parlamentet den 13. januar, har den spanske højesteret i Madrid valgt ikke at adlyde EU-domstolens dom, og for at gøre ondt værre for catalanere, har EU-parlamentet nu på absurd vis vægtet den spanske domstol over deres egen. Dermed vælger EU-parlamentet altså ikke at beskytte deres folkevalgte kollegaer, hvis anklager er fundet for lette i alle de eksempler de er blevet afprøvet. Blandt andre har Danmark, Tyskland og Belgien haft besøg af eksilramte Puigdemont, og her er den spanske arrestordre enten blevet afvist eller ignoreret, fordi den ikke er gyldig i disse landes forståelse af lovgivning og demokrati. I Spanien står Puigdemont til 30 år bag tremmer. Dette understreger Spaniens noget særprægede forståelse af demokratiets spilleregler.

Hvad er EU værd hvis de politikere folket vælger ikke får adgang til de rettigheder, der med mandatet folket har givet dem, er juridisk lovet? Er der intet demokratisk sikkerhedsnet at finde i Bruxelles? Ingen kollegial, europæisk støtte og amnesti? Kan der ikke forventes et minimum af demokratiske spilleregler, hvis ikke sagen er i de store magtfulde landes interesse? De sidste ugers hændelser i forbindelse med de catalanske politiske fanger tyder på at EU som union, ikke er i stand til at beskytte os som EU-borgere, og hjælper den tidligere diktaturstat Spanien i deres færd med at kriminalisere politiske holdninger. Det er efter omstændighederne svært at kalde EU et europæisk fællesskab, for det minder mest af alt om et broderskab af politikere der handler efter egne interesser, frem for demokrati, ytrings- og tankefrihed.

Mette Frederiksen sagde i forbindelse med 100-året for den Sønderjyske genforening at “for 100 år siden da sønderjyderne kom hjem til Danmark, der gjorde vores forfædre det på en helt særlig måde; folkeafstemning, fredeligt, ordentligt og demokratisk, og det har fungeret nu i 100 år. Dermed viste Danmark og Tyskland at vi kan gøre tingene på en helt særlig måde. Vi kan lære at man skal huske at lytte til sin befolkning, det skal vi også huske i dag.”

Og hermed, mens Oriol Junqueras igen i nat går i seng i fængslet, med udsigt til 10 år mere bag tremmer for en handling der i Danmark, Tyskland og Belgien er vurderet ikke ulovlig, er Frederiksens ord givet videre til hendes europæiske kolleger.