Den 23. oktober 2019 kunne den socialdemokratiske skatteminister Morten Bødskov fortælle den undrende offentlighed og Folketinget, at regeringen igen-igen har gennemgået de mest kritiske problemområder i skattevæsenet.
Kasseeftersynet har afsløret store uløste problemer og ubetalte regninger for it-udviklingen på ejendomsområdet, gældsopkrævningen samt på told- og momsområdet, hvor der kommer nye EU-regler fra 2021.
Derfor er regeringen sindet at bruge yderligere 1,7 milliarder kroner på de tre hovedområder.
Nye regler for boligskat udskydes
Fra dette efterår skulle der efter planen komme nye ejendomsvurderinger, og egentlig var det meningen, at de i 2021 skulle følges op af nye regler for ejendomsbeskatning.
Morten Bødskov meddelte imidlertid, at regeringen nu vil udsætte de nye skatteregler til 2024. Først da er man sikker på, at it-systemerne er på plads, og at borgerne har haft god tid til at sætte sig ind i reglerne. Om ejendomsvurderingerne til den tid vil være mere korrekte end i 2013, hvor Rigsrevisionen udsendte en beretning, der afdækkede omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger, vides ikke.
Konsekvenser af udskydelsen
I praksis kan udskydelsen få store konsekvenser for skatteyderne. Staten vil i de tre år fra 2021 til 2024 kradse tre milliarder kroner mere ind årligt på ejendomsværdiskatten, og de 700.000 boligejere, der skulle have tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det gamle vurderingssystem har været fejlbehæftet, får også en lang næse.
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er dermed ikke længere opfyldt.
Aftalen om boligskat bør ophæves
Den forrykte aftale, der indebærer en ophævelse af boligskattestoppet, tillader fortsat stigning i grundskylden, cementerer høje og progressivt stigende boligskatter og samtidig indebærer et element af nationalisering og tvangskollektivisering af private ejendomme, bør derfor med det samme opsiges.
De politiske partier var i 2017 enige om at meddele den undrende offentlighed, at aftalen ”ville skabe tryghed for danske boligejere”.
Det lød umiddelbart forjættende for de danskere i egen bolig, der hvert år betaler 50 mia. kr. i skat: Lige nu 14 mia. til staten i form af ejendomsværdiskat og 36 mia. til kommunerne i ejendomsskat, tidligere kaldet grundskyld.
Ejendomsværdiskatten var med aftalen frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct.
Med Bødskovs melding må vi gå ud fra at grundskylden fortsat vil stige med op til 7 pct. helt frem til 2024.
Det betyder, at allerede nu kan boligejerne se frem til en markant stigende skatteregning. For et almindeligt hus i Hovedstadsområdet taler vi om 2 – 3.000 kr. ekstra pr. år!
Tryghed – Vor Herre Bevare Os! Aftalen lagde ikke op til lettelser i den samlede boligbeskatning – tværtimod! De kommende nye regler ændrer heller ikke ved det besynderlige faktum, at boligskat er en skat af en indtægt, vi ikke har.
Positivt element
Det eneste positive ved aftalen var, at over 700.000 boligejere ville få en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det hidtidige vurderingssystem har været fejlbehæftet, men dette formildende element er nu også fjernet.
I den politiske debat hævdes det, at skattestoppet fra 2001 har betydet, at boligejerne er blevet forgyldte. Realiteten er, at siden 2001 er de samlede skatter på fast ejendom foreløbig steget fra 22 mia. kr. til 50 mia. kr. Samtidig er der er udsigt til en massiv skattestigning, når skattestoppet udløber i 2024.
Med aftalen blev det ”garanteret”, at hvis værdien af boligen med det nye vurderingssystem steg kraftigt – mere end lønningerne – så kan den overskydende del af grundskatten indefryses helt automatisk. Den del skal først betales til kommunen, når man sælger boligen.
Realiteten er altså, at grundskyldens stigning vil fortsætte, og det regeringen foreslår er, at fodre hunden med dens egen hale, når det foreslås, at stigningen i grundskatten indefryses og betales ved salg
Lettelser i indkomstskatten?
Ved aftalens indgåelse i 2017 blev det hævdet, at boligejerne efter 2020 ville få en kompensation i form af lavere skat på arbejde. Er det stadig tilfældet efter udskydelsen til 2024?
Under alle omstændigheder har de nuværende boligejere udsigt til et enormt formuetab, fordi den hårdere ejendomsbeskatning efter 2020/2024 vil indebære et betydelige prisfald på boliger.
Desuden er det ikke nødvendigvis de borgere, der rammes af de stigende boligskatter og fald i prisen på ejendom, der kan opnå en indkomstskatterabat – og under alle omstændigheder næppe af samme størrelse!
De nye boligejere, der kommer ind efter 2020 – nu 2024, vil opleve en hårdere beskatning, men til gengæld vil priserne være lavere. De betyder, at det er de nuværende boligejere, der kommer til at betale for den såkaldte reform.
For en almindelig familiebolig på Frederiksberg vil tabet let kunne løbe op i 1 million kroner, og for store villaer nord for København taler vi om tab på flere millioner!
Prisfaldet på boliger vil blive forstærket, fordi det er aftalt, at rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct. point, så den skattemæssige tilskyndelse til at investere i familiens egen bolig frem for andre aktiver bliver reduceret.
Kafkask system
Effekten af de aftalte ændringer af ejendomsbeskatningen vil blive et uigennemsigtigt, Kafkask system med ét sæt regler for de nuværende boligejere og andre regler for de nye ejere efter 2020 eller 2024. Effekten af planen vil desuden afhænge af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen umiddelbart give en skatterabat til boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2024. Til gengæld må disse boligejere imødese et betydeligt formuetab, når ejendommene falder i værdi efter 2024.
I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned.
Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde. Endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.
Aftalen om boligskatten bør ophæves
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er ikke længere opfyldt. Aftalen var allerede i 2017 noget håbløst makværk, og udviklingen siden har gjort det værre.
Regeringen og et flertal i Folketinget bør nu benytte den tænkepause som forholdene i Skat har givet os til at genoverveje den fremtidige boligbeskatning i Danmark.
