Fredag den 3. Januar 2020 har USA med et raketangreb I nærheden af Baghdad lufthavn dræbt den iranske generalmajor Qassem Soleimani, chef for den iranske revolutionsgardes Quds Force og den centrale koordinator af Irans vidt spredte militære indflydelse I Mellemøsten.
Ved angrebet blev endvidere dræbt lederen af den proiranske Kataib Hezbollah milits, Abu Mahdi al-Muhandis.
Angrebet er den foreløbig kulmination af en konflikt mellem USA og Iran, der har været under opbygning I længere tid. Raketangrebet er et umiddelbart svar på pro-iranske militsers angreb i sidste uge på den amerikanske ambassade i Irak, der koste en amerikaner livet. Dette angreb antages samtidig at være gengældelse for amerikanske luftangreb på Kataib Hezbollah.
I Irak har amerikanerne tidligere oplevet at fire katyusha-raketter er slået ned i nærheden af en militærbase, hvor amerikanske soldater opholder sig ved Mosul i Irak.
Desuden er tankskibe angrebet i Omanbugten ud for den iranske kyst.
Står Iran bag?
Iraneksperter tvivler ikke på, at det faktisk var Iran, der udførte eller stod bag raketangrebet i Irak, angrebene på tankskibene og den efterfølgende nedskydning af den amerikanske marines drone.
Længere tilbage skal angrebet på Qassem Soleimani også ses som en reaktion på det sofistikerede droneangreb lørdag den 14. september 2019 på to saudiske olieanlæg tilhørende Aramco, det statslige saudiske olieselskab og verdens største olieeksportør.
Angrebet betød et midlertidigt tab af 5,7 millioner tønder olie pr. dag, hvilket er fem procent af den globale daglige produktion og det største uforudsete tab i verdenshistorien, og de overgår tabet i august 1990, da Saddam Hussein invaderede Kuwait under den første Golf-krig.
På oliemarkederne steg prisen på fremtidige olieleverancer umiddelbart med over 12 dollar – den største stigning siden future-handlen begyndte i 1988.
Teheran afviser officielt at stå bag, og den shiaislamiske Houthi-bevægelse i Yemen, der støttes af Iran, har taget ansvaret for angrebet. I alt ti droner blev sendt mod Abqaiq-anlægget, siger en talsmand for houthierne.
Saudi-Arabien har over årene investeret enorme summer i avancerede luftforsvarssystemer. Men tænketanken Euroasia Group siger, at Saudi-Arabiens luftforsvarssystemer primært er designet til at forsvare sig mod traditionelle trusler. Fra USA er siden modtaget et antal missilbatterier, der skulle være i stand til at hindre gentagelser.
Konflikten mellem Iran og USA
Da Det Hvide Hus i begyndelsen af maj 2019 sendte det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln i Nimitz-klassen med ledsageskibe m.v. til den Persiske Golf var årsagen ifølge den daværende nationale sikkerhedsrådgiver John R. Bolton "bekymrende og eskalerende indikationer og advarsler" relateret til Iran.
Udenrigsminister Mike Pompeo bekræftede at "Det er noget, vi har arbejdet på i et stykke tid."
"Det er helt sikkert, at vi har set eskalerende aktiviteter fra iranerne, og vi vil holde iranerne ansvarlige for ethvert angreb på amerikanske interesser, uanset om disse handlinger foretages af shia-militsgrupper, Hamas, Houthis eller Hizbollah, eller andre der reelt kontrolleres af Iran”.
"De Forenede Stater søger ikke krig med det iranske regime, men vi er fuldt ud rede til at reagere på ethvert angreb, hvad enten det er ved en stedfortræder, ved Revolutionsgarden eller ved regulære iranske militære styrker," sagde Bolton i udtalelsen.
USA har lagt hårdt pres på Iran
Det amerikanske forhold til Iran er blevet forværret siden præsident Trump sidste år trak USA ud af den atomaftale, der var indgået med Iran i 2015. USA har siden pålagt Iran hårde sanktioner, og i begyndelsen af 2019 satte Trump administrationen den iranske Revolutionsgarde, IRGC, på terrorlisten. Det betyder at IRGC - og alle der samarbejder med IRGC - er pålagt strenge økonomiske sanktioner.
Sanktionerne rammer Iran er hårdt økonomisk. Valutaen – Rialen – er i frit fald og inflationen er galopperende. Den iranske befolkning på 84 millioner oplever faldende levestandard og arbejdsløsheden er frygtindgydende.
Iranske reaktioner
Iran reaktion har været at nægte at overholde atomaftalen, og grænsen for den tilladte oplagring i Iran af beriget uran er for længst overskredet.
Genopbygningen af lagre af beriget uran og truslen om helt at udtræde af atomaftalen sigter naturligvis på at presse USA og EU til at ophæve sanktionerne. Tankegangen i Teheran er, at udsigten til en eskalerende militær krise i Mellemøsten måske kan tvinge EU til en kraftigere indsats for at redde atomaftalen fra forlis, samt kompensere for de amerikanske sanktioner.
Det er imidlertid lidet sandsynligt, at EU kan gøre en forskel.
Revolutionsgardens Quds Force
I begyndelsen af april 2019 satte USA den iranske revolutionsgarde på listen over terrororganisationer.
Revolutionsgarden (The Islamic Revolutionary Guard Corps, IRGC) har siden afslutningen af krigen med Irak I 1980’erne opbygget en enorm magt i Iran. Ikke kun internt i Iran, hvor IRGC udover det kontroversielle atomprogram også kontrollerer væsentlige økonomiske og industrielle interesser, men også i forhold til udlandet. IRGC er ansvarlig for et ballistisk missilprogram, der truer hele regionen, men IRGC støtter også direkte international terrorisme, blandt andet den libanesiske shiamuslimske militære organisation, Hizbollah, og Houthi-bevægelsen i Yemen.
EU-sanktioner mod Iran
Allerede i januar 2019 indførte EU-landene sanktioner mod Iran som følge af de formodede attentatplaner, der var rettet mod eksiliranere i Danmark og Frankrig.
Sanktionerne er rettet mod en leder og en ansat i det iranske efterretnings- og sikkerhedsministerium, som begge blev optaget på EU's terrorliste.
Den mangeårige chef for IRGC, general Muhammad-Ali Aziz-Jaafari, blev efter pres fra Irans præsident, Hassan Rouhani, i april 2019 af Ayatollah Ali Khamenei, som den øverste leder af de væbnede styrker, fjernet og erstattet af Hossein Salami, der samtidig blev forfremmet til generalmajor.
Irans Ayatollah Ali Khamenei er informeret om alle iranske aktiviteter, men det er den iranske Revolutionsgarde - The Islamic Revolutionary Guard Corps, IRGC – der enten udfører eller sanktionerer aktionerne.
Den republikanske senator Marco Rubio fra Florida og medlem af Senatets Foreign Relations Committee, har på Twitter afsløret hvordan amerikanerne opfatter Revolutionsgarden:
"Vi vil ikke skelne mellem angreb fra Shia-militser organiseret i paraplyorganisationen Iraq’s Popular Mobilisation Forces, PMF, og Revolutionsgarden, The Islamic Revolutionary Guard Corps, IRGC, der styrer dem. Ethvert angreb fra disse grupper mod amerikanske enheder vil blive betragtet som et angreb fra Iran."
Quds Force og Generalmajor Qasem Soleimani
Den enkeltperson I Iran, som USA især er opmærksom på, er Qasem Soleimani.
Soleiman blev født den 11. marts 1957 og er avanceret til Generalmajor i Revolutionsgarden, IRGC. Qasem Soleiman har siden 1998 været øverstkommanderende for IRGCs Quds Force – den del af Revolutionsgarden, der er ansvarlig for alle militære og hemmelige operationer uden for Irans grænser. Det er således Qasem Soleiman, der er den egentlige fører af diverse shiamuslimske militser i Iraq og Syrien, af Houthierne i Yemen, af Hizbollah i Libanon og af Hamas i Gaza.
Ingen af disse organisationer ville vove et direkte angreb på amerikanske styrker uden at ordren var givet af Qasem Soleiman.
Krig?
Mens Iran officielt afviser, at have spillet en rolle overhovedet i angrebene på amerikanerne i Irak, droneangrebet på de saudiarabiske olieanlæg eller truslerne mod skibstrafikken i Oman-bugten er USA ikke i tvivl. Iranerne har før demonstreret, at trængt op i et hjørne viger regimet ikke tilbage for noget.
Iran forsøger at vise USA og ikke mindst tilhængerne i Mellemøsten, at de også kan svare igen.
Iran er næppe interesseret i åben krig med USA, men det må antages, at Iran opererer ud fra den antagelse, at Trump ikke ønsker en krig inden 2020-valget. De iranske angreb er derfor ikke desperate handlinger, men nøje planlagte operationer af den slags, der sender signaler, men ikke starter krige.
USA
USA og præsident Trump er på den anden side determineret på i fuld samklang med Saudi-Arabien og Israel at slå hårdt igen mod Iran. USA er fuldt informeret om de eskalerende aktiviteter fra iranerne, og USA vil holde iranerne ansvarlige for ethvert angreb på amerikanske eller allieredes interesser, uanset om disse handlinger foretages af en shia-militsgruppe i Irak, af PMF, af Hamas, af Houthis i Yemen eller Hizbollah i Gaza, eller andre, der reelt kontrolleres af Iran.
USA er fuldstændig overbevist om, at ingen af disse organisationer ville vove et direkte angreb på amerikanske styrker eller interesser uden at ordren var givet af Qasem Soleiman og dermed af Ayatollah Ali Khamenei.
