Som privat skatterådgiver, der har handlet med offshore-selskaber gennem 14 år, bliver man frustreret over mediernes håndtering, når det drejer sig om offshore-selskaber fra lavskattelande.
Ifølge medierne skulle Helle Thorning-Schmidt have været medformand i et FN-panel, der har til formål at bekæmpe skatteunddragelse. Men da Helle Thorning-Schmidt sad i bestyrelsen i Jersey-selskabet Safelane Global, var det ifølge medierne uforeneligt med FN-jobbet.
Efter min mening er mainstreammedierne på afveje.
Selskaber fra Jersey er på OECDs hvidliste – og dermed godkendt som havende en fair erhvervsbeskatning. En fair erhvervsbeskatning indebærer, at landet ikke illoyalt stjæler skatteprovenu, der reelt tilhører andre lande.
Ifølge OECD er det ok, at lande vælger at have en lav selskabsbeskatning mv., men indretningen af skattesystemet skal være således, at man ikke illoyalt stjæler skatteprovenu, der reelt tilhører høj-skattelande.
Skatteprovenuet skal fordeles mellem landene efter en konkret substansvurdering – og lav-skattelandene skal give høj-skattelandene mulighed for at kontrollere, at der ikke vilkårligt flyttes indtægter til lav-skattelandene, der reelt burde være beskattet i et høj-skatteland.
Herefter er det op til høj-skattelandene at indføre værnsregler, der sikrer at indtægterne bliver beskattet i høj-skattelandene – selvom det er selvangivet i f.eks. Jersey.
At bekæmpe skatteunddragelse betyder ikke, at man skal bekæmpe lande med lav erhvervsbeskatning. Det betyder blot, at man skal sikre, at lande ikke illoyalt stjæler skatteprovenu, der reelt tilhører andre lande.
De fleste har sikkert bemærket, at stærke lande som USA, Tyskland og Japan har høj selskabsskat og høje arbejdsgiverafgifter.
USA har godt nok for nylig nedsat selskabsskatten til dansk niveau (21 procent), men har i mange år haft en selskabsskat på næsten 40 % (føderal og statsskat sammenlagt). Derudover er arbejdsgiverafgifterne stadigvæk dramatisk høje i forhold til Danmark.
Den høje erhvervsbeskatning i disse lande skyldes, at de er meget attraktive investeringsmæssigt, hvorfor de kan bære den høje erhvervsbeskatning, uden at skræmme investorerne væk.
Svage lande (fattige lande) som Seychellernes, Cypern og Jersey er derimod tvunget til at have meget lave erhvervsbeskatninger for at kunne tiltrække kapital. Bortset fra solskin har disse lande nemlig meget lidt at byde på. Det er således nød, der tvinger disse lande til den lave beskatning.
Her er det værd at bemærke, at Danmark er et skattelyland set med tyske, amerikanske og japanske skattebriller.
Prøv at forestille dig, at en japansk politiker måtte trække sig, fordi han sad i bestyrelsen i et dansk selskab (skattelyselskab). Hvis Danmark skulle hæve selskabsskatten og arbejdsgiverafgiften til tysk niveau, ville Danmark gå fallit i løbet no time.
Mange tror fejlagtigt, at danske selskaber ejet af lav-skatteselskaber betaler mindre dansk skat end selskaber ejet af f.eks. tyske selskaber.
Dette er ikke korrekt. Det er lige omvendt. Udbytte fra danske selskaber til lav-skatteselskaber udenfor EU bliver beskattet hårdere end udbytte til almindelige selskaber.
Det var bl.a. dette forhold, der udløste udbytteskandalen. Kort før udbyttedagen blev aktierne overdraget til personer og selskaber i højskattelande for at undgå den høje danske udbytteskat. Efter udbyttedagen blev aktierne tilbagekøbt af de ”relle ejere” der var placeret i Dubai mv.
Mediestormen mod Helle Thorning-Schmidt er 100% uberettiget. Der intet odiøst i at sidde i bestyrelsen i et Jersey-selskab.
