Lars Tvede: "Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden", 548 sider, 400 kr., GyldendalBusiness. Netop udkommet. Kan købes hos alle landets boghandlere
Af Ole Olesen
Det er lidt paradoksalt, men faktisk er Informations Forlag og GyldendalBusiness to af de mest progressive forlag her i landet i øjeblikket. Information udgav sidste år både Adam Smiths ”Nationernes Velstand” og Toquevilles ”Demokrati i Amerika”, og GyldendalBusiness udgav både ”Haldor Topsøe – et portræt” af Thomas Larsen og ”Thyra Frank og Plejehjemmet Lotte” af Mikael Lindholm og Frank Stokholm om henholdsvis en genial, dansk iværksætter og en ildsjæl med et stort hjerte på det rette sted.
Og nu har GyldendalBusiness så gjort det igen med forfatteren og serieiværksætteren Lars Tvedes fantastiske bog om det kreative samfund, som er en rejse gennem menneskehedens biologiske, kulturelle, politiske og kreative udviklingshistorie fra de første mennesker til vore dage, en historie, der nåede et foreløbigt højdepunkt i Vesten i middelalderen, hvor der skete en eksplosion af kreativitet af et omfang og en styrke, der aldrig er set tidligere, og som rejste en bølge, som vi stadig rider på.
Fundamentet for en succesfuld civilisation
Tvede prøver at forstå og få læserne til at forstå, hvad der driver samfundenes udvikling, og identificerer mobilisering af kreativitet som den udslagsgivende faktor. Han gør samtidig opmærksom på, at vi har lavet utallige studier af, hvordan man kan gøre fattige lande rigere, mens vi har interesseret os langt mindre for, hvordan det går til, at rige lande – civilisationer og imperier – blomstrer op, går i stå, forfalder og går under. Der har eksisteret omkring 200 store imperier, og de er alle væk nu. Inkarigerne, Babylonien, Egypten, Romerriget, Det osmanniske Rige (tyrkerne) med flere. Hvordan kan det være?
Bogens tese er, at opblomstringen – take off – er sket, når folkeslag har fundet nye metoder til at mobilisere og stimulere folks kreativitet, og at imperier og civilisationer er forgået, når de senere har mistet denne evne. Det er ikke i særlig grad naturlige ressourcer (god jord, mineraler mm) eller klima, der gør udslaget. Hverken Japan eller Schweiz har særlig mange naturressourcer, og klimaet i det rige Vesteuropa er ikke specielt gunstigt i forhold til velstående, tropiske områder som Singapore, Malaysia eller Hong Kong. Faktisk synes kun vand at være af særlig betydning, ikke som ressource i egentlig forstand, men som vandtransportvej (floder og have), som har gjort lande til sejler- og handelsnationer. Nej, det var ideer og kreativitet, det drejede sig om. Og samhandel skabte muligheder for vind-vind transaktioner, som drev udviklingen frem.
Tvede identificerer fire elementer som afgørende for, at en succesfuld civilisation kan udvikle sig:
En fælles sprogkode til at nedskrive og registrere resultaterne af civilisatorisk succes. Penge er en primær, fælles sprogkode. Andre eksempler er patenter, noder, litteratur, matematik. Netværk. For at transaktioner kan realiseres, skal de agerende enheder være forbundet. Et eksempel kan være nationer forbundet gennem fri handel. Et andet, helt moderne, eksempel er internettet, hvis fordele ikke behøver nogen nærmere forklaring Forandringsstimulatorer. I lukkede samfund som f.eks. Nordkorea med censur og udrejseforbud er der blokeret for stimulatorer, som fremmer fornyelse og forandring. Dynamiske samfund er karakteriseret ved samhandel, medier, forskning mm, som stimulerer forandring. Konkurrence forhindrer dynamikken i at gå i stå.Civilisationers storhed og fald
Disse elementer har i mere eller mindre udtalt grad været til stede i alle de store civilisationer, der har eksisteret. Og er gået under. Bogen beskriver en model for civilisationers udviklingsforløb, opstillet af Carroll Quigley, historieprofessor fra Georgetown-universitetet og inspirator for Bill Clinton. Modellen ser i en komprimeret udgave sådan her ud:
Begyndelse → Ekspansion → Intern konflikt → Storhed→ Dekadence eller forfald→ Sammenbrud
Processen kan strække sig over længere eller kortere perioder - og kan gå i stå pga interne konflikter undervejs. Det egyptiske imperium eksisterede i 500 år. Det kinesiske Qing-imperium i over 2.000 år, det (vest)romerske i 500 år, det osmanniske (muslimsk) i 600 o.s.v. Men de endte alle med at gå under. I nogle tilfælde hjulpet på vej ned af enevældige herskeres magtbud. En kinesisk kejser stoppede ekspeditioner og brændte den kinesiske flåde omkring år 1500, og i 1644 fjernede regeringen al beboelse langs 1.000 km kystlinie, hvilket sammen med den kinesiske mur effektivt lukkede landet for kontakt med udlandet. Og den osmanniske sultan Selim den Første dekreterede i 1515 dødsstraf for brug af bogtrykkeri på arabisk. Forbuddet blev ophævet i 1729, men samtidig blev der indført censur, forvaltet af et panel med tre religiøse og tre juridiske eksperter. Det fjernede med ét slag både en sprogkode og en forandringsstimulator.
Vestens dynamik
Den seneste store civilisation er opstået i Vesten og først omkring 1450. Hvorfor ikke før, og, hvorfor lige dér? Tvedes svar er, at der netop i denne periode var de grundbetingelser til stede, som sikrede, at en opblomstring kunne udfolde sig. Der eksisterede fælles standarder og en god infrastruktur for samhandel i form af sejlbare floder og mange naturhavne samt en unik søfartskultur, og samtidig var området opdelt i tusindvis af ministater. Det betød, at samfundsstrukturen var ekstremt decentral, så der var mulighed for at flytte sig hen, hvor éns kreativitet kunne udfolde sig frit. Alt dette skabte en unik mangfoldighed og konkurrence og dermed basis for en hidtil uset kreativitet, som fik et mægtigt løft, da Johan Gutenberg i 1450 opfandt bogtrykkerkunsten.
Denne dynamik skabte en kædereaktion, der startede med renæssancen, som jo betyder genfødsel. Genfødsel af græske og romerske forfatteres tanker om demokrati, pluralisme, fri debat om politik og etik og idealet om, at man konstant bør søge ny viden og stille nye spørgsmål. De næste led i kæden var oplysningstiden, der etablerede de klassiske idealer som primære værdier i samfundet, opdagelsestiden, reformationen, som var de nordeuropæiske landes brud med katolicismen og betonede arbjdsomhed og selvstændighed i forhold til religiøse autoriteter. Herefter fulgte den videnskabelige og den industrielle revolution, som lagde grunden til velstandseksplosionen.
Alt dette rummer forklaringen på, at Vesten er blevet så meget mere kreativt end tidligere civilisationer, at denne civilisation i løbet af sine små 600 års eksistens har opnået resultater, som langt overgår, hvad fortidens civilisationer har præsteret.
Det illustreres af socialforskeren Charles Murray, uddannet som historiker på Harvard og med en ph.d. i political science fra MIT, i en meget omfattende statistisk analyse af, hvem der har tegnet sig for al menneskelig nytænkning gennem tiderne frem til 1950. Værket, der er fra 2003, opregner 4002 navne på generelt anerkendte filosoffer, matematikere, musikere, digtere, astronomer m.fl., som gjort sig gældende fra år 800 f.Kr. til 1950. Antallet af præstationer per år var gennemgående lavt indtil ca. 1450. Men dér eksploderede det.
Denne eksplosion kom i Vesten, og siden har den helt overvejende del af den globale kreativitet udfoldet sig i her. Murrays tal viser, at hele 97% af den totale kreative nytænkning i de 2.750 år fra 800 f.Kr. til 1950 blev skabt i Vesten – det kreative samfund.
Hvordan bremses tilsandingen i Vesten? Slip fangerne løs!
Men nu er det kreative samfund, specielt i Vesteuropa, under pres af stagnation, gældsbyrde, arbejdsløshed og pessimisme. ”Faktisk ligner Vestens problemer det romerske imperiums kort før dets fald,” konstaterer Tvede ubarmhjertigt. Vi er altså i den fase af dekadence og indre forfald, som i Quigleys model kommer lige før sammenbruddet. Vesten er ved at sande til. Tilsanding er en normal proces i alle typer organisationer, både offentlige og private, og årsagerne er bl.a. en næsten ustandselig udbygning af særinteresser, privilegier, regler og bureaukrati. Denne overinstitutionalisering fører til, at det bliver stadig sværere at gennemføre frivillige vind-vind transaktioner.
Tvede nævner velfærdsstaten som nok den væsentligste årsag til det indre forfald, og her sprænger der en bombe i hans ellers så afdæmpede sprogbrug: ”Vi er, for nu at sige det ligeud, blevet storproducenter af sociale tabere, sofister, spartanere, skvatrøve og intellektuelle mørkemænd, og vi har skabt en støtte- og angstkultur præget af kriseterapeuter og panikmagere. Den ånd, der skabte Vesten, er ved at gå tabt.” Det lyder fuldstændig som Egon i Olsenbanden!
Vi skal holde fast i grundpillerne i fundamentet for den succesfulde civilisation - fælles koder, netværk, forandringsstimulatorer, konkurrence – og genskabe dynamikken i det kreative samfund. Bogen giver i sin afsluttende del en række ideer til, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i, at staten som hovedprincip skal løse sine opgaver via udbud til privat kreativitet. Det gælder f.eks. skoler, universiteter, lufthavne, sundhedsvæsen og vejvæsen., og det skal ske på en åben platform, som borgere og virksomheder frit kan vælge fra, eller ved at jobs gives i privat licitation. Tilbage til direkte varetagelse af staten bliver retssystemet, lovgivningen, militæret, politiet, centralbanken og efterretningstjenesten. Samt – og det er væsentligt – certificerings- og udliciteringsprocesser m.m. For ansvaret for, at de udliciterede opgaver løses på en samfundsmæssigt rimeligt måde bliver hos staten: ”Staten skal ... løse sine opgaver via udbud”, men indenfor nogle overordnede rammer og med et minimum af detailregulering, hvis jeg har forstået Lars Tvede rigtigt.
”Det kreative samfund” er et spark i rumpetten til støtte- og angstkulturen. Et utroligt befriende og optimistisk indlæg midt i en tid, hvor man nemt kan komme til at tvivle på, at politikkens måde at fungere på kan trække os op af kviksandet. En fin opsang her i Egon Olsens fædreland. Eller, som titlen lød på en meget munter svensk film fra 70'erne: ”Slip fangerne løs, det er vår”. Og det er det jo nu!
Hvis ikke det her er en bog for 180Graders læsere, så ved jeg ikke, hvad det er.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
