En tur bort fra nuet | vidanserforlidt.dk

"Wooow! Vi råbte alle sammen skål og skyndte os at suge ekstra hårdt i cigaretten

Lars Andreassen,

15/09/2013

"Wooow! Vi råbte alle sammen skål og skyndte os at suge ekstra hårdt i cigaretten. Det virkede som det helt rigtige at gøre. All in, lige nu."

Alle jubler de med øl i hånd og smøg i mund over den dybe indsigt i at fuld tilstedeværelse i nuet er det eneste reelle. Men ved nærmere eftertanke: Kan man tage ansvar og forpligte sig, hvis man ikke var der igår og ikke har tænkt sig at komme i morgen, men udelukkende hengiver sig til NUETs problemfrie øjeblikke. Forfatteren Rasmus Kjært vender selvhjælpsfilosofien på hovedet.

"... vi [kan] lære af fortidens fejl. Fortrydelse, anger og skam er ikke kun negative følelser, som vi for alt i verden må navigere uden om. De er udtryk for, at vi over tid er i stand til at tage ansvar for vores handlinger. Hvor meget det end må skuffe populærvidenskabelige udgaver af positiv psykologi og letkøbt mindfulness, hvor nuet er gud, er de en del af en selvhjælpstrend, som hverken forholder sig til realitet eller etik. Som mennesker er vi i stand til at vedkende os moralsk ansvar for andre mennesker, netop fordi vi forstår os selv over både fortid, nutid og fremtid."