Anders Samuelsen: "Skatterne bliver sænket konstant"

Der er vist lidt småuenighed mellem folketingsgruppen og LAs bagland over skatteaftalen

Uffe Merrild,

11/01/2018

Der er vist lidt småuenighed mellem folketingsgruppen og LAs bagland over skatteaftalen. 11 af lokalformændene i partiet mener at LA bør forlade regeringen, eller overveje det kraftigt, da det koster for meget at blive siddende. 

Det er nødvendigt at trække en linje og sige at en ting er "partiet", noget andet er de enkeltpersoner der sidder på Christiansborg. 

Måske er det ikke så let at være loyal overfor partiet, når man kan opnå hvad man personligt stræber efter, på bekostning af partiet. 

I et interview til Jyllands-Posten udtaler Anders Samuelsen, at skatterne bliver sænket konstant, men bare ikke i det tempo som han havde håbet. 

Det er meget interessant udtalelse. Det kan være at Anders Samuelsen selv kan forklare præcist hvad han mener, for så vidt jeg er informeret, så stiger skatterne hele tiden, hvis man måler på hvor meget staten tager fra borgerne i Danmark totalt set. 


Det er muligt at visse skattesatser falder, men statens glubske appetit på skatteydernes personlige ejendom ikke formindsket, den er snarere steget. Som den plejer.


Man kan eventuelt læse følgende nyhed på børsen.dk, fra d. 5. januar 2018:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/356641/nu_sker_det_skatter_og_afgifter_runder_1000000000000_kroner.html