Flest Venstre-vælgere vil have Løkke som formand

Kantar Gallup har taget temperaturen blandt Venstres vælgere for at finde ud af, hvem de helst vil have i formandsstolen. Resultatet i målingen kan måske virke overraskende i disse dage, hvor den siddende formand Lars Løkke Rasmussen er i strid modvind, men Løkke kommer ud som sejrherre med 45% af Venstrevælgernes støtte.

Selvom det måske ikke er videre flatterende for en siddende formand kun at nyde 45% af sine vælgeres støtte, kan Løkke dog trøste sig med, at kun 0,3% af Venstres vælgere ifølge målingen helst ser næstformand Kristian Jensen avancere til formandsposten.

Jakob Ellemann-Jensen er den klare toer i målingen med 25% af vælgernes støtte. Inger Støjberg tager tredjepladsen med 9% i målingen. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der ifølge målingen er næsten dødt løb mellem Løkke og Ellemann-Jensen, hvis man lader valget være op til alle vælgere og ikke kun Venstres. Her trækker Løkke 23%, mens Ellemann-Jensen har 21% i ryggen.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere