Liberal Alliance har mistet mere end 100.000 vælgere siden valget

Der er officielt under 100 dage til, at danskerne skal til valgurnerne for at stemme til folketingsvalget

Claes Theilgaard,

13/03/2019

Der er officielt under 100 dage til, at danskerne skal til valgurnerne for at stemme til folketingsvalget.

Her vil mere end 105.000 af Liberal Alliances vælgere fra sidste valg formentlig sætte deres kryds et nyt sted eller blive hjemme i sofaen.

Det viser en ny analyse af vælgervandringer, som valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.

Ifølge Kasper Møller Hansen startede nedturen for Liberal Alliance i forbindelse med dannelsen af VLAK-regeringen. Sidenhen har netop regeringsdeltagelsen betydet, at partiet har haft sværere ved at genvinde opbakning, fordi det ikke i samme grad kunne markere sig med en klar økonomisk profil.