Nu kan man alligevel købe sig til Lars Løkkes tid, ved at købe ydelser hos Løkkefonden

Ny sag sår tvivl om statsminister Lars Løkke Rasmussens hidtidige forklaring om, at man ikke kan købe sig til statsministerens tid via Løkkefonden

Gitte Nielsen,

15/03/2018

Ny sag sår tvivl om statsminister Lars Løkke Rasmussens hidtidige forklaring om, at man ikke kan købe sig til statsministerens tid via Løkkefonden.

Den tidligere børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) købte konsulentydelser hos Løkkefonden for at starte et projekt ved navn KøbenhavnerAkademiet, efterfølgende holdt Lars Løkke - i sin egenskab af statsminister - tale og uddelte diplomer til folkeskoleelever, der havde modtaget undervisning i akademiet.

På Christiansborg er det tilsyneladende mere reglen end undtagelsen at, man lyver om sine forbindelser til erhvervsfolk som efterfølgende donerer og køber ydelser hos et firma som politikerne har ved siden af deres politiske erhverv.

Hvis man kan få direkte adgang til statsministeren ved at købe ydelser i Løkkefonden, så er det problematisk. For så er der nogen, der kommer foran i køen til statsministerens opmærksomhed, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

De nye oplysninger giver et andet billede end det, statsministeren hidtil har forklaret, mener Roger Buch, chefforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Så venter vi bare på flere undskyldninger og bortforklaringer, hvor er jeg træt af løgnagtige politikere som bare meler deres egne kage.