OG HVAD SÅ

OG HVAD SÅ?Over hele den vestlige verden er der hver eneste dag i alle medier blevet skrevet, talt og råbt om alt det, der er galt med Islam og de ...

Cherif Tomra Ayouty,

20/12/2018

OG HVAD SÅ?

Over hele den vestlige verden er der hver eneste dag i alle medier blevet skrevet, talt og råbt om alt det, der er galt med Islam og de radikaliserede muslimer. Men hvem kan gribe ind mod elendigheden? Hvordan ser det ud, hvis man fokuserer på dette problem i Danmark? Her er der de sidste 30 år blev brugt enorme midler i et forgæves forsøg på at integrere muslimske indvandrere, flygtninge og asylsøgere. Alene denne post har betydet, at skatteyderne måtte punge ud med den nette sum af et tusind milliarder kr. - eller en billion.

Hensigten var at motivere de fremmede til at blive produktive og lovlydige borgere i et demokrati. Men dette mål er ikke nået. Kun de allermest virkelighedsfjerne journalister og akademikere vil påstå, at "integrationen" har været en succes. Den er en gigantisk fiasko! Og hvad gør politikerne så? De kloge siger, at førnævnte billion-beløb vil blive brugt i de næste 30 år, selvom alle resultater af den hidtidige indsats har slået fejl.

Hvad så? Hvad skal der gøres for at rette op på miseren?

Det første du skal gøre gøre, når du er biologisk smittet, er at du holder dig langt væk fra smittekilden og tager den nødvendige medicin for at bekæmpe alt det skadelige, der har ramt dig. Hvis du bliver ved med at eksponere kroppen for den samme smittekilde, kommer du ikke over din sygdom, selvom du prøver anden behandling.

Dette er situationen i Danmark i dag. Politikerne har alt for længe holdt grænserne åbne for uhyggeligt tunge sociale, sikkerhedsmæssige og kulturelle problemer, der følger med en bestemt type ikke-vestlige indvandrere, som nægter at slippe deres medbragte kultur. Den vigtigste årsag til, at de er kommet her, er ønsket om kontanthjælp og andre ydelser fra kommunen. Derfor er en skandaløs stor del af de tilrejsende permanent arbejdsløse. Uanset hvad de offentlige kasser finder på at udbetale, forsvinder disse problemer ikke. Alene "retten" til familiesammenføring er garanti for stadig tilstrømning fra en stribe ikke-fungerende stater og samfund i Afrika og Asien.

At fable om den fysiske nedlægning af ghetto-kvarterene er virkningsløst, og med den danske statsministers seneste godkendelse af de aktuelle erklæringer fra FN og EU om "migration" og globale rettigheder vil den nære fremtid bringe mere kriminalitet og et forstærket pres på ressourcerne.

Derfor er den eneste løsning at indføre et totalt stop for en bestemt type ukvalificerede tilflyttere, som ikke kan og ikke vil være en del af det danske samfund - både økonomisk og kulturelt. Staten - d.v.s. regering og Folketing - ødelægger efterhånden samfundet (se på Sveriges opløsning!) og dermed også tilværelsen for de mange arbejdsomme og lovlydige indvandrere. Politikerne skal tvinges til at beskytte Danmark.

Kilde: