Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er ikke længere statsministerkandidat.
Det siger han søndag i et interview med DR.
Her lyder det, at han "på nuværende tidspunkt" ikke er kandidat til posten.
Adspurgt til om han bliver det igen, er svaret fra Søren Pape Poulsen, at han ikke umiddelbart ser det for sig.
- Men jeg bliver en kandidat, der vil kæmpe for konservative værdier og konservativ politik i en verden, der er i brand, og hvor vi trænger til noget ro og stabilitet, siger han til DR.
Søren Pape Poulsen meldte sit statsministerkandidatur ud midt i august 2022 frem mod folketingsvalget 1. november samme år.
Tager ansvar for konservativ fiasko
Til DR beskriver han det år, hvor han gik efter posten som "frygteligt, sorgfuldt og meget presset."
Til valget endte partiet med en stemmeprocent på 5,5 og med ti mandater. I månederne inden lå det dog til langt flere.
Samtidig blev en række sager om Søren Pape Poulsens privatliv og politiske dømmekraft udrullet i flere medier.
Og ansvaret for de konservatives fiasko ligger hos partiformanden selv, erkender han til DR.
- For at være ærlig. Skylden ligger kun ét sted, og det er hos mig. Det var dårligt, det jeg gjorde i valgkampen. Det var faktisk helt forfærdeligt, siger han.
Dette startede snebolden
Til partiets sommergruppemøde i august 2022 lød det fra Søren Pape Poulsen, at De Konservative frem mod 2030 ville udfase topskatten helt.
Det er en skat "marineret i misundelse", sagde han.
Søndag vurderer han til DR, at partiets nedtur startede ved denne udmelding.
- Det begynder med, at vi melder noget helt tåbeligt ud. Netop at vi vil fjerne topskatten, siger Pape til DR.
- Jeg synes jo ikke, vi skal have en topskat. Men hvis det var i dag, ville jeg bare sige, at vi er ikke der i dag, hvor man skal fjerne topskatten. Vi er der, hvor vi skal gøre det lettere for mange, og vi skal have færre til at betale det. Men ikke afskaffe det. Det er ikke det, vi skal prioritere i vores økonomi.
Partitoppen har den seneste tid mødt en stigende grad af kritik fra baglandet og tidligere partiprofiler, og den 4. september viste en meningsmåling fra Voxmeter, at partiet ligger til 4,9 procent - 9 mandater.
Efter at Pernille Weiss, partiets medlem af EU-Parlamentet, blev bedt om ikke at stille op for partiet igen, har flere i baglandet ytret støtte til hende og kritik af partiets ledelse.
Senere har flere tidligere konservative profiler som Lars Barfoed, tidligere partiformand, og Jakob Axel Nielsen, tidligere konservativ sundhedsminister, kritiseret partiet for en højredrejet politisk kurs væk fra midten.
Kilde: /ritzau/
