Søren og Mette

Der er en hel del mere substans og kraft i Søren Papes landsrådstale end i Mette Frederiksens kongrestale, alligevel er jeg som ægte konservativ ik...

Ino Overgaard Olsen,

22/09/2018

Der er en hel del mere substans og kraft i Søren Papes landsrådstale end i Mette Frederiksens kongrestale, alligevel er jeg som ægte konservativ ikke rigtig tilfreds med Sørens tale, fx hed det:

"For få år siden kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark, og for få år siden drev vi 98 flygtningecentre.
I dag har vi kun behov for at drive 19 centre, og sidste år kom der 3.500 asylansøgere hertil. I år er der ikke engang kommet 2.500 personer, der har søgt asyl.  ...  Der er styr på tilstrømningen."

Søren ser bort fra familiesammenføringerne, og han synes ikke at anerkende at vi har behov for et større negativt tal, ikke et lille positivt tal; sagt med andre ord, så burde de 2.500 heller være -25.000.

Han siger tilmed: "Jeg mener, at man kan have en hvilken som helt hudfarve og religion og trives i Danmark. Det handler i al sin enkelthed om at tage vores værdier til sig. Og så skal vi behandle mennesker med respekt."

Her fejler han stort: For det første nævner han hudfarve hvilket er helt irrelevant i et ikke-racistisk land som Danmark. For det andet nævner han religion som om alle religioner er lige gode - eller lige betydningsløse. Sådan forholder det sig jo ikke. Det har vi haft 1400 år til at indse. For det tredje synes han vi skal behandle mennesker med respekt. Her fejler han kun delvis. Ikke alle fortjener jo vores respekt, og da hverken 2g-ballademagerne eller pigerne og kvinderne i Allahs pigegardeuniform.

Han nævner desuden at den ikke altid for smarte Naser Khader har opfordret til en "reformation" af islam som om det skulle være en god ide. IS står sådan set for en reformation af islam. Så nej, tak.

Sålænge politikerne ikke bliver klogere og mere ambitiøse end Søren og Mette, så går det Danmark ilde. Sørgeligt.