Ugens udsalg: V sælger det hele til S

Jyllands-Posten har opgjort hvor mange områder Venstre prøver at overtage socialdemokratiske synspunkter - og det efter, at V først har lagt afstan...

180grader Admin,

01/05/2019

Jyllands-Posten har opgjort hvor mange områder Venstre prøver at overtage socialdemokratiske synspunkter - og det efter, at V først har lagt afstand til dem.

Listen af forbløffende, og forbløffende lang:

Grønne biler: Efter at Socialdemokratiet forlangte en halv million grønne biler lover V nu en million CO2-fri biler fra 2030

Barselsdage på hospitalet: V sagde først nej, derefter ja.

Ligesom S vil V nu lægge bund under selskabs-skatten i EU.

Pludselig forlanger Venstre også særskat på IT-giganter.

Og som enhver kan se forsøger Venstre nu også, at lave et pensions-udspil for nedslidte.

Faktisk er der endnu mere på listen end JP nævner, for de har glemt at Jakob Ellemann-Jensen nu gennemfører sprøjtefri zoner omkring grundvandsboringer, på trods af, at Venstre som udgangspunkt var modstander.

Venstres Britt Bager siger til JP:

Vi er et parti, der bevæger os. Når nogle rejser en relevant problemstilling, så ser vi ind i det, uanset hvem der rejser det. Det er man forpligtet til som ansvarligt parti.