Venstreprofil fik hemmelig donation på 100.000 kroner

Venstreprofilen Britt Bager har udnyttet et hul i loven til at hemmeligholde en donation på 100

Claes Theilgaard,

13/03/2019

Venstreprofilen Britt Bager har udnyttet et hul i loven til at hemmeligholde en donation på 100.000 kr., afslører Politiken:

Selv om loven siger, at partier og politikere skal offentliggøre identiteten på donorer, som giver mere end 20.000 kroner, så forbliver det hemmeligt, hvilken selskabsejer der ved seneste valgkamp donerede 100.000 kroner til Venstres politiske ordfører, Britt Bager.

Det skyldes, at pengene kom fra 5 forskellige virksomheder, som var ejet af den samme person, fordelt på donationer på præcis 20.000 kroner. Det fremgår af et brev fra Venstre til Region Midtjylland, som Politiken har fået aktindsigt i.