Aishah Yatim: Jeg var kun 4 år, da jeg i Islams navn blev omskåret

Aishah Yatim beskriver i et nyt blogindlæg på 180Grader, hvordan hun blev omskåret som blot 4-årig i Malaysia, som hun siden er flygtet fra

Claes Kirkeby Theilgaard,

29/10/2019

Aishah Yatim beskriver i et nyt blogindlæg på 180Grader, hvordan hun blev omskåret som blot 4-årig i Malaysia, som hun siden er flygtet fra. Ifølge hende er muslimer berøringangste overfor overgreb som omskæring begået mod kvinder. Selv beskriver hun den dag, hun blev omskåret som "den mørkeste dag i mit liv".

Muslimske piger og kvinder oplever overgreb og krænkelser, som ofte bliver begået af deres egen familie eller en nær bekendt. Piger og kvinder er de meste udsatte og betragtes som svage og nemme ofre for overgreb og krænkelser.

Muslimerne er berøringsangste overfor at tale om vold og overgreb mod piger og kvinder. Jeg har selv oplevet overgreb, som blev begået af mine forældre. Jeg blev omskåret, da jeg kun var 4 år.


Året var 1969 og jeg var 4 år, men husker det tydeligt, som det var i går. Dagen som vil forfølge mig resten af mit liv. Den mørkeste dag i mit liv. Jeg var sammen med min storesøster, som var fem år da det skete. Vi blev klædt på i nogle pæne kjoler, som om vi skulle til fest. Jeg huskede, at der var to kvinder, som jeg ikke kendte. Jeg tænkte, “Hvad laver de her?” og “Hvad skal de”?

Jeg fornemmede, det var noget helt galt. Min mor og mormor var også der. De snakkede med de to fremmede kvinder. Jeg husker, hvordan min søster og jeg prøvede at stikke af fra stedet, men blev fanget og holdt fast. Dørene var lukket og låst. Der var ingen vej ud. Vi var fanget. Vores skæbne var bestemt og skrevet den dag. Det var ingen hjælp at hente. Ingen hørte vores skrig og gråd. Det var lige meget. De var hellere ikke nogen, som ville stoppe det.

De begyndte med min storesøster. Jeg kunne høre hendes hjerteskærende skrig og råb. Min søster kæmpede imod. Hendes lille barnekrop stivnede, da min mor lagt hende på skødet, mens hun selv sad i skrædderstilling på gulvet.