Big Brother-staten bør feje for egen kameralinse først

Af Thomas Herman Nørgaard og Kasper Jensen, hhv. social- og sundhedsordfører, Liberal Alliances Ungdom og medlem, Konservativ Ungdom

Før Big Brother-staten, der er anført af Mette Frederiksen, indfører yderligere overvågning af borgerne, bør den rette kameraet indad og udstyre politistyrken med såkaldte bodycams.

Mette Frederiksen føler, at Danmark er blevet mere usikkert. Og står det til statsministeren, så bliver prisen for hendes emotionelle tilstand, at borgerne skal finde sig i en større mængde overvågning. Men da danskernes tryghed ifølge politiets tryghedsundersøgelse er konstant målt fra perioden 2013-2018, imens tilliden til politiet er dalende, så ville det være langt mere oplagt at udstyre et kamera for enden af lovens lange arm.

Der kan være mange årsager til, at tilliden til politiet er dalende. Til trods for, at politiet har fået tildelt flere ressourcer, så kan ofre for kriminalitet ofte se langt efter udrykningslys. Når politiets f.eks. kategorisk afviser at rykke ud til indbrud, hvor der er stjålet for mindre end 100.000 kr., og generelt ikke tager sig af personfarlig kriminalitet, medmindre gerningsmanden løber lige ind i favnen på dem, ja så er det selvsagt ikke fremmende for borgernes tillid. En af årsagerne kunne også være, at der med jævne mellemrum er sager om mildest talt hårdhændet behandling af borgere. Senest i sidste uge kunne man via net-mediet ”Local Eyes” se hvordan en politimand tæskede løs på en anholdt, der lå i håndjern, på bagsædet af en bil.

Problemet med sager om betjentes magtmisbrug er, at det i ekstremt sjælden grad udløser mere end en løftet pegefinger. Det er nemlig ofte svært at løfte bevisbyrden. Dertil kommer, at den instans, der skal undersøge politiet, Den uafhængige politiklagemyndighed, selv er en del af politiet.  Politiet fungerer nemlig grundlæggende på samme sociale dynamik, som de organiserede grupperinger de forsøger at bekæmpe - på disciplin og loyalitet der munder ud i en misforstået korpsånd. Denne korpsånd forhindrer retfærdighed, når der vitterligt har været et overgreb mod borgere. Bryder du med korpsånden og bliver stemplet som ”stikker” afføder det et dårligt arbejdsmiljø - du vil jo gerne være en del af hulen, ikke Mulle?

Den oplagte løsning på dette, ville være at udstyre politistyrken med de såkaldte bodycams, der er meget udbredte i USA. Her ville man få hele forløbet op til en hændelse afdækket. Og vi lever i en tid, hvor størstedelen af befolkningen kan optage videoer i HD-kvalitet og derefter begynde en live-streaming, og fremstille politiets indsats som entydig dårlig. Så enhver (lovlydig) betjent burde også være tilhænger af denne ordning. Men de gange, forslaget har været oppe og vende, har politiets egen fagforeningsformand Claus Oxfeldt været negativ. Senest i 2014, hvor han levende beskrev hvorledes politikerne burde lukke politiet, hvis der var mistillid.

Claus Oxfeldts argument er decideret absurd. Og vi tror ikke, at hverken politikere eller borgere har mistillid til politiet generelt. Men det må være i alles interesse at identificere eventuelle brodne kar, og derved genoprette tilliden.

Vores tillid til samfundskontrakten er baseret på den præmis, at vi grundlæggende har afgivet egen ret til beskyttelse mod andre for at blive beskyttet af staten. Når staten i tiltagende grad gennem kontrol vil overvåge os alle, må det kun være fair, at staten går forrest og sikrer kontrol med eget voldsmonopol.


Dette er et debatindlæg indsendt af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribenternes holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.

3 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere