"Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år.
---"