Sådan bliver danske flyselskaber mere konkurrencedygtige

Ikke angivet Ikke angivet,

22/03/2018

Hvis danske flyselskaber skal kunne klare sig i den stigende konkurrence, der er på markedet, er det vigtigt, at de sørger for at holde et højt niveau af service. Der findes i dag en række flyselskaber, hvor du kan komme billigere til destinationer rundt om i Europa, end du kan komme fra København til Aarhus. Når det koster så lidt, er det klart, at flyselskabet ikke kan holde en høj standard. Det har vi som forbrugere accepteret.

Men hvis vores danske flyselskaber skal kunne klare sig i konkurrencen med udlandet, skal de holde op med at fokusere på prisen og begynde at fokusere mere på service og betjening. Med de lønninger som danske medarbejdere har, vil det alligevel ikke være muligt at konkurrere med flyselskaber fra lande, hvor lønnen er markant lavere.

Ferieoplevelsen skal starte på flyet

I dag er flyveturen til vores feriedestination på det nærmeste en form for kvægtransport, som vi bare skal have overstået for at kunne komme af flyet igen og nyde ferien. Men hvorfor ikke starte ferien i flyvemaskinen med noget at drikke, god mad og ikke mindst fremragende stemning? Lige som man tidligere gjorde.

Det koster selvfølgelig noget mere, hvis vi skal have god service, mad og drikkevarer ombord på flyet. Det er der helt sikkert nogle, der ikke vil være villige til at betale. Og fred være med dem, det er deres valg, hvis de ikke vil det.

Det, vi er kendt for i Danmark, og gerne skulle blive ved med at være kendt for, er, at vi kan levere en service af en god kvalitet. Tænk bare på en anden branche som møbelbranchen, der har gjort Danmark kendt i hele verden. De er ikke kendt for at lave møbler af en ringe kvalitet. Det er netop deres kvalitet, der har gjort dem populære i hele verden.

Kilde: