Skam jer, DR!

I aftenens sene udgave af TV Avisen på DR1 blev historien om Rigspolitiets ulovlige udbud ’breaket’

mo, 180graders redaktion,

10/03/2017

I aftenens sene udgave af TV Avisen på DR1 blev historien om Rigspolitiets ulovlige udbud ’breaket’.

Afsløringen bygger på måneders grundig research af BT, som gang på gang har afsløret, hvordan konsulenter er hyret ind til opgaver, der aldrig har været i lovpligtige udbud. Et forarbejde, som DR undlod at kreditere.

Og en fadæse, som blandt andre Nyhedschef hos Radio24syv (og tidligere Redaktionschef hos BT), Simon Andersen, har reageret på. Det fremgår tydeligt af hans opslag på Facebook:

” Tarveligt, DR.

En million seere vælter fra X-Factor ind i TV-Avisen, der fortæller om Rigspolitiets ulovlige udbud.

Ikke i ét sekund i en mange minutter lang reportage har DR format til at nævne, at den historie og afsløring alene følger af BTs grundige og systematiske månedlange arbejde med at afsløre disse forhold. Det ville vare ét sekund at vise en BT-forside og nævne dette, men det gør DR ikke. Hellere foregive at det er ens eget arbejde. Skammeligt.”

Gad vide, om fortielsen har noget med Bettina Gades fortid i DR at gøre. I en chefstilling hos DR hyrede hun Konsulentgruppen Strandgade i 2009 og 2010 for 4,5 millioner kroner.

Heraf skulle opgaver for 3,3 millioner kroner have været i det lovpligtige udbud, har DR tidligere oplyst til BT.

Kilde: