En rapport fra Den Europæiske Revisionsret, viser at der bliver brugt mange penge på integration, men ingen har styr på hvor mange penge eller om tiltagene virker.
Samtidig viser rapporten at 400 organisationer er involveret i forbruget af EU-finansierede midler.
Er alle pengene brugt til administration ? Og hvor mange penge drejer det sig om ?
Læs hele artiklen her:
Ingen ved, hvor mange penge der bliver brugt. Anbefalinger bliver ikke brugt. Og mere end 400 organer i EU svækker integrationen af migranter.
Selv om antallet af migranter i Europa de sidste fire år er steget markant, halter integrationen alvorligt.
Det fremgår af en rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der har nærstuderet både EU-Kommissionen og de 28 landes indsats for at få de nyankomne gjort til en del af samfundet. Rapporten fokuserer kun på migranter, der har lovligt ophold i Europa.
Udover at opliste problemerne nævner rapporten, at EU-landene går glip af en betydelig økonomisk gevinst, fordi integrationen halter.
I sidste uge viste en opgørelse fra Finansministeriet, at ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere alene i Danmark giver en varig udgift på de offentlige danske finanser på 33 mia. kr. om året. Ifølge ministeriet først og fremmest fordi de ikke arbejder.
Revisionsretten henviser på samme måde til en analyse fra kommissionen, der viser, at bedre integration kan løfte væksten i Europa med 1,4 pct.
»De undersøgelser, vi har kigget på, viser, at selv om der uundgåeligt er udgifter i landene til at integrere migranter, så betyder succesfuld integration, at disse indledende udgifter opvejes af langtidsgevinsten, både økonomisk og socialt, for det land, hvor de slår sig ned,« siger en talsmand for Revisionsretten.
Ingen kender udgifterne
De oplistede problemer spænder vidt og er medvirkende til, at under 60 pct. af indvandrerne er i job, i forhold til omkring 75 pct. af de indfødte.
En udfordring er manglende opfyldelse af gode intentioner. For et par år siden præsenterede EU-Kommissionen eksempelvis en handlingsplan med 52 tiltag til at styrke integrationen i 2016 og 2017. Men da der blev gjort status i slutningen af december 2017, var 23 tiltag stadig ikke gennemført.
Godt nok har medlemslandene hovedansvaret for at føre planen ud i livet. Men kommissionen holder ikke øje med, hvordan det går.
»Kommissionens manglende overvågning af tiltagene kan begrænse muligheden for at give støtte til medlemslandene,« som det hedder i rapporten.
En anden udfordring er, at ingen har overblik over de milliarder af euro, der bruges på integrationen.
»De faktiske udgifter til integration er ukendte,« konstaterer revisorerne.
Det betyder også, at ingen ved, om støtten har effekt. Kommissionen har »ikke et samlet overblik over de tiltag, som medlemslandene tager for at støtte migranter«.
Der mangler også viden om, hvad der virker.
Godt nok sammenligner EU bl.a. beskæftigelse og social inklusion. Men dataene »er ikke altid harmoniserede, tallene er ikke altid troværdige, og de forskellige grupper af migranter kan ikke identificeres«, lyder det.
På samme måde er der begrænset viden om, hvordan indsatsen virker i landene.
»Der er utilstrækkelig information om integrationstiltag. Det skyldes, at indikatorerne til at måle integration er fraværende eller utilstrækkelige,« står der i rapporten, der også vurderer, at diskrimination svækker integrationen alvorligt.
Vækker negativ følelse
»Immigration af mennesker, der kommer til EU udefra, vækker en negativ følelse hos 54 pct. af europæerne,« står der i rapporten.
Endelig peger den på, at landene er dårlige til at samarbejde trods talrige konferencer og netværk. Det er et problem, fordi store dele af integrationsindsatserne foregår på mange forskellige niveauer i landene.
»Kun tre medlemslande har udstedt rådgivning om koordination. Det indikerer en risiko for tab af synergi og sammenhæng,« skriver revisorerne og fortsætter:
»Der er mere end 400 forskellige organisationer involveret i at styre tiltag, der er finansieret af EU-midler«.
Rapporten skal nu behandles af Europa-Parlamentet.
I en skriftlig udtalelse siger en talsmand fra kommissionen, at integrationen har »udfordringer, som er identificeret af Revisionsretten«, som kommissionen vil arbejde med, »særligt med henblik på at forbedre koordineringen af EU-midler«.
