EUs handelsaftaler skader global frihandel

Morten Løkkegaard har skrevet et indlæg på Jyllands-Posten om hvor fantastisk EU er, som et ægte fyrtårn for frihandel og fred

Uffe Merrild,

14/04/2018

Morten Løkkegaard har skrevet et indlæg på Jyllands-Posten om hvor fantastisk EU er, som et ægte fyrtårn for frihandel og fred. 

Jeg er ikke helt enig i, at EU er sådan en pragtfuld organisation. 

I mit indlæg argumenter jeg for det modsatte.


Det er ydermere desværre ikke sandt at EU bedriver frihandelspolitik. Det er korrekt, at internt i EU kan varer udveksles uden pålæggelse af told. I det omfang at EU indbefatter flere og flere nationer, kan der opstå fordele af denne politik, isoleret set (EU har medført andre store velstandstab med sine uendelige reguleringer og subsidier). Det ændrer dog ikke på, at EU er en toldunion, og fører en handelspolitik som kan koges ned til en “der er told på alt udefra, pånær visse undtagelser”-politik. En handelsaftale om ægte frihandel behøver blot en enkelt linje, “Alle varer og tjenesteydelser fra land X,Y og Z kan krydse grænsen uden inspektion af toldvæsenet.” De fleste handelsaftaler indeholder dog en stor mængde tekst udover den ene linje, der er essensen af frihandel. Handelsaftalerne bliver ikke til andet end politiske forhandlinger om hvilke sektorer, der fortsat modtager privilegier af staten. Handelsaftalerne har masser af undtagelser, med henvisning til miljøkrav, klimakrav og meget anden nonsens, med det utvetydige mål at sikre visse produkter mod konkurrence.


God fornøjelse.