Verden er blevet svær at finde rundt i for hvide heteroseksuelle mænd

Anders Haahr Rasmussen er forfatter og journalist, og sammenligner i Politiken hvide heteroseksuelle mænd med bilister i København

Claes Theilgaard,

09/02/2019

Anders Haahr Rasmussen er forfatter og journalist, og sammenligner i Politiken hvide heteroseksuelle mænd med bilister i København. De har det til fælles, at deres tid er forbi, mener han: 

Jeg kender en masse mænd, der føler, at de bliver hakket på. At verden er blevet lidt svær at finde rundt i. Måske især hvide, heteroseksuelle mænd. De minder på en måde om bilister i København. De har været vant til at have vejene for sig selv, eller næsten for sig selv, der var selvfølgelig en cyklist her og en fodgænger der, men de skulle passe på og se sig godt for og holde tilbage, tilpasse sig, for byens trafik var lavet til biler. Der sad bilister inde i kommunalforvaltningen og tegnede streger for andre bilister.