1864 Afsnit 7: Et Smukt Lig

Med afsnit 7 viser Bornedal endelig noget af, hvorfor "1864" skulle være så dyr en produktion.

En i al væsentlighed fremragende kampmontage som varer tæt på 30 minutter, hvor man på fin vis fornemmer både strabadserne nede i skyttegraven, såvel som de taktiske dispositioner fra såvel dansk som preussisk side.

Og således er afsnit 7 så afgjort også seriens bedste afsnit såvidt.

Nutidsscenenerne er reduceret til at være en slags "Voice-over-Inge 2", hvor baronen og emoen tilnærmelsesvis ikke er med. Dét er i og for sig rigtig godt - men man undrer sig blot endnu mere, hvorfor de skulle være med, i første omgang.

Situationen i København er ligeledes næsten ikke-eksisterende. Monrad er med i en kort scene hvor han skælder en dame ud over at hun er ked af, at hendes familie er død. Den begrænsede skærm-tid er også fin.

Desværre bliver forhandlingerne i London kun lige kortvarigt berørt - med Inges Voice-over som eneste lydbillede. Det kunne ellers have været endnu en interessant opstilling - hvordan man forhandlede. I stedet bliver vi bare fortalt, at de danske politikere var idioter. Ikke noget med motivanalyse eller andet tidspilde. Næh, Inge ved nok besked.

Afsnit 7 afslører atter, at manus ikke har været behandlet mere end en enkelt gang. I de tidligere afsnit skulle Inge absolut til Sønderborg for at tale med Laust. Ingen ved vist hvad de skulle tale om. I stedet fungerer hun som sygeplejerske i nogle få ligegyldige scener. Hun føder et barn, og tager derpå afsted igen. Hvad i alverden skulle den rejse - og Inge - til for? Alt hun foretager sig kunne gøres af en anden. Hendes storyline skulle have været skåret fra i pre-produktionen.

Mallings magiske karakter kommer pludselig i tanker om, at Laust skal komme væk - minutter før preussernes storm. Hvad var det, der pludselig gik op for ham, han ikke var klar over da han dage forinden hypnotiserer de preussiske soldater? Formålet er kendt - han skal "være sammen med Inge". Seeren har desværre vidst fra 3. afsnit, at det ikke kom til at ske. Og da han samler Didrik op (!!!) sidder man næsten med et tilfreds smil på læben over, at denne pixie-bog story-line endelig får en ende.

I den fremragende kampmontage, skal Peter ud og finde Laust. Det er igen ikke klart hvorfor. Det er som at finde en nål i en høstak - og formålet er lige så ukendt som Inges rejse frem og tilbage.

Afsnittet slutter med endnu en fordømmelse fra Inge, at alle soldater i enhver krig bliver såret på krop og sjæl - altimens en montage af granatchok-ramte soldater vælter rundt på et lazaret i Østrig.

Peter - som ellers var klar til det sidste - sidder som en forstyrret, martret sjæl. Det må skyldes geværkolben til tindingen - eller snarer endnu en karikatur fra Bornedals side.

Skulle man give karakter til afsnittet vil jeg sige en 3½/6. Kampscenerne er uden sammenligning de flotteste vi har set i en dansk produktion - og denne gang var der masser af dem. De fleste af de svageste ting i serien - nutidsscenerne, Monrad/København, Inge, var næsten fraværende. Dét tæller også op - eller i hvert fald ikke ned.

17 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere