Flot skuespil og en usentimental skildring af skæbnedag i dansk historie giver "9. april" tre til fem stjerner.
Giver det overhovedet mening at lade et drama på det store lærred udspille sig, over de få timer Danmark gjorde modstand, da tyskerne krydsede den danske grænse 9. april 1940?
I de allerførste scener, hvor et dansk cykelkompagni med militær disciplin træner lapning af slanger, får man en flygtig fornemmelse af, at filmen er på vej til en latterliggørelse af den danske indsats, men heldigvis placerer filmen sig så tæt på de enkelte menige og overordnede, at man snart deler den alvor, som de selv føler i den besynderlige situation, hvor den tyske militærmaskine er på vej til grænsen, mens den sønderjydske kommando med vantro lytter til radioordrerne fra København om at forholde sig passiv.
Man fornemmer forbitrelsen hos soldaterne, der ser deres overraskelsesmoment forsvinde i takt med ledelsens tøven, og da tyskerne overskrider grænsen, forstår man de cyklende danskeres frygt for døden foran de tyske tanks.
Læs også : http://m.b.dk/kultur/da-nationalbankens-guld-forsvandt
