Biograf-formand i hårdt angreb på kvindelige filminstruktører - Berlingske.dk

Formand for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, anklager ledelsen af de danske filminstruktører for at ville indføre kønskvotering i ...

_slettet_bruger_15174 Ikke angivet,

16/12/2014

Formand for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, anklager ledelsen af de danske filminstruktører for at ville indføre kønskvotering i dansk film.

Kritikken er især rettet mod Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl, samt andre kvindelige instruktører, som han benævner som de »stærke kvinder« i dansk film, heriblandt Annette K. Olesen, Mette Ann-Schepelern og Birgitte Stærmose.

Som baggrund for sin kritik henviser Kim Pedersen blandt andet til udtalelser som Christina Rosendahl gav til TV2 tidligere på året, da hun blev citeret for at sige: »Der er så meget vanetænkning i dansk film, at der nu skal en eller anden grad af tvang til.

Den ensidige fokus på kunstnerisk frihed er blevet en sovepude i forhold til at få kønsmæssig ligestilling.« »Det jeg har hørt, levner slet ingen tvivl hos mig om deres hensigt.

Selvom de ikke selv bryder sig om ordet »kvoter«, så er det det de vil have indført,« siger Kim Pedersen til Berlingske.