Unni 3 Pizzaovn – et god alternativ til grillen.

Ikke angivet Ikke angivet,

30/03/2018

Foråret nærmer sig og ligeledes gør grillsæsonen. I løbet af sommeren findes der næppe noget bedre end at starte grillen, åbne en god flask rødvin og nyde weekenden med familie eller gode venner. Typisk sættes der lighedstegn med grill og kød.  Men med pizzaovnen fra Uuni, er det hele ved at ændre sig.

 

Hvad der oprindeligt blev resultatet af en succesfuld Indiegogo (Kickstarter lignende) kampagne, ja så er Uuni nu nået til sin tredje generation og er lettere end nogensinde. Når Uuni 3 er fyret op, kan den lille pizzaovn lave en almindelig størrelse pizza på cirka 60 sekunder, og så får du den fantastiske træfyrede smag, de fleste af os elsker. Den er prisvenelig og et godt alternativ til de store pizzaovne på markedet.

 

Unboxing

Uuni 3 kommer i en fin kasse med tilhørende udstyr. Samletiden var omkring 10 til 15 minutter og alt virker intuitivt og ligetil. Benene foldes ud, skorstenen sættes på plads og så skal træhåndtaget til døren på pizzaovnen samt pizzaovnens brænder skrues fast. Herefter lægges pizzastenen på plads og så er du faktisk køreklar. 

 

Under vores første forsøg med Uuni 3 oplevede vi lidt længere tilberedningstider end angivet. Det skyldes nok det kolde forårsvejr som også driller grillen ind i mellem. Når det er sagt, lavede vi ganske hæderlige førstegangs pizzaer på Uuni. Du skal regne med at fylde træpiller på undervejs hvis temperaturene er lave eller der skal laves pizza til mange.

 

Bred funktionalitet

Det er selvfølgelig oplagt at lave pizza på Uuni 3. Men med den bærbare pizzaovn, kan du også lave andre ting. Det kunne være friskbagt brød, fisk, kød eller grøntsager, men hold dig til mad med korte tilberedningstider. 

 

Spar på topping/fyld

Skal du have succes med dine pizzaer i al almindelighed skal du spare på fyldet. Det kan være fristende at vælte fyld på pizzabunden. Men faktisk er den største hemmelighed bag en god pizza en tynd og sprød bund. Denne opnås lagt nemmere ved at spare på fyldet. 

 

Opstart

Til opstart bruges 6mm træpiller. Der er flere leverandører der sender 8mm med sammen med pizzaovnen. De er for store og for svære at få gang i.

Ved hullet i siden af brænderen sættes en stormlighter til. Alternativ kan man starte brænderen oppefra med en tændblok. Det kan ikke anbefales at bruge spritbaserede tændblokke eller brandbare væsker. Det kan sode hele pizzaovnen til.

 

Materialer

Uuni 3´s udvendige look består af rustfrit stål med undtagelse af de to træhåndtag. Den er flot, nærmest anonym i udtrykket. Hvilket gør at den passer ind på næsten alle terrasser. Designet virker gennemtænkt. Hætten til skorstenen kan bruges som træpilletragt og låget ovenpå brænderen kan justeres for at give den rette mængde luft til forbrændingen

 

 

Konklusion

Samlet set er konstruktionen og madlavningsegenskaberne i Uuni 3 fornøjelse. Det eneste du rigtig skal bekymre dig om er vejret. Som nævnt tidligere holder de ti minutters opvarmning ikke i koldt vejr.

 

Skal du købe en Uuni 3 pizzaovn? Hvis du kan lide pizza, er svaret ja.

Hvis du vil have ægte, træfyret pizza, er Uuni helt sikkert noget for dig. 

 

Af disse grunde giver vi Uuni 3 4,5 ud af 5 stjerner

 

Det følger med

Uuni 3 pizzaovn

Stenplade 33,6 cm x 34,2 cm x 10 mm

Pizzaspade i aluminium 38 x 29 cm

Manual og Sikkerhedsinstruktioner

Lækker opskriftsbog med velsmagende opskrifter (som E-bog)

Effekt: ca 6 kWh

Vægt: 13,4 kg inkl. emballage

 

Fås i flere forskellige pakker hos Outdoor Cooking Uuni 3

Priser fra 1885,-