EB: Vermund besejrede Thulesen-Dahl

Ifølge Ekstra Bladet slap Pernille Vermund bedst fra konfrontationen med Kristian Thulesen-Dahl ved debatten i Åbenrå

LePe -180grader,

07/03/2019

Ifølge Ekstra Bladet slap Pernille Vermund bedst fra konfrontationen med Kristian Thulesen-Dahl ved debatten i Åbenrå. EB skriver:

Hvis Kristian Thulesen havde drømt om at få Pernille Vermund udstillet som en politisk amatør, må han stå skuffet tilbage.

Efter duellen i Aabenraa ved vi nu, at Vermund kan bide skeer med de helt tunge. Det er muligt, endog sandsynligt, at hendes politik ikke hænger sammen, men hun fremstår ikke desto mindre som en kommunikatør på linje med de allerbedste i faget.

Mest af alt minder hun måske om Pia Kjærsgaard i gamle dage. Hvad vi oplevede i Aabenraa, var den folkeforførende hjemmehjælper i arkitekt-udgaven.

Pernille Vermund opnåede nøjagtig, hvad hun gik efter: at få DF's formand til at ligne en levebrødspolitiker, en kedelig systemets mand. Det er præcis dér, hun gerne vil have placeret Tulle.