I et nyt indlæg tager Martine Villum Brumsbjerg fat på den misforståede forestilling om, at man som udgangspunkt er et egoistisk og usympatisk menneske, hvis man er liberal og ønsker, at folk skal klare sig selv:
"Nå, du er liberal? Jeg troede ellers, du var sådan et godt menneske". Jeg ved ikke, om jeg er den eneste liberale, der er blevet konfronteret med sådanne bemærkninger. Jeg tror det ikke. Der er nemlig en eller anden forestilling om, at man er ond, når man ønsker, at folk skal klare sig selv. Dog er spørgsmålet sjældent særlig seriøst; det er jo trods alt sagt med et glimt i øjet. Men det er faktisk en ret udbredt opfattelse; at man er et sørgeligt, egoistisk individ, hvis man er liberal.
Jeg vil ikke mene, at jeg er et sørgeligt eller egoistisk individ. I bund og grund ønsker jeg bare, at folk tager ansvar for deres eget liv. Og så ønsker jeg, at vi kan gøre det, som vi har lyst til, uden at der kommer en eller anden rendende, som mener, at han har opfundet en dyb tallerken, som er bedre end den dybe tallerken, du lige har opfundet og som opfylder dine behov. Kort sagt: du ved selv, hvad der er bedst for dig.
Der er en misforstået opfattelse af, at du er ond, bare fordi du ikke synes, at alle skal have det, de peger på, uden at de arbejder for det. I virkeligheden handler det om at stole på mennesker. Hvis man er liberal, så stoler man på menneskers egen dømmekraft og man stoler på, at mennesket også selv er i stand til at vælge sig selv og at sætte sit eget godt og ondt. Det har intet at gøre med, at man er en klam, blåskjortet ogkapitalistisk egoist.
