Da jeg kom til Danmark for 52 år siden, var landet et paradis. I dag er Danmark det bedst i verden, når jeg sammenligne det med andre lande. Men og den er en stor ”men”, hvorfor føler jeg at den paradis jeg har nydt i så lang tid er ved at forsvinde?
Ingen kan benægte at lande over hele verden, som har opnået en stor forbedring af deres beboerenes livskvalitet skal takke de klog mennesker, som har taget ledelsen af disse lande igennem flere årtier siden anden verdens krig. Uanset om Danmark var regeret af socialister eller borgerlige, så gik udvikling altid i den positiv retning. Ja, vi har vores bedragere, mordere, kriminelle sindssyge, de korrupte, vi har de hjemmeløse, de alkoholiker, narkomaner, pædofile og de onde. Vi har af de hele, men procentmæssigt er vores negative sider langt mindre end andre lande og derfor har vi stadigt det bedst land i verden fordi de gode i vores samfund repræsenterer en kæmpe procent af befolkning.
Vi kan ikke nægte at socialister der regerede Danmark i flere årtier har gjort et godt stykke arbejde, som vi kan takke dem for. De borgerlige har også deltaget grundigt i forbedringsprocessen. Forståeligt nok, kan alle, som føler, at heldet var med os undervejs eller at vores land var vel administreret af dygtig politikere understøttet af nogle af verdens bedste videnskabsfolk, kommer ikke til at giv meget opmærksomhed på de få negativiteter, der dykker op under vores mægtig fremgang. Danskere blev rigere og rigere år efter år og det blev svært at spilde tid på små ting afdeling, som ikke var nær vores boliger eller kontorer. Toget brasede frem helt fokuseret på det gylden mål og ingen lagt mærke til en lille irriterende støj, der følte med toget. Støjen kom fra alt det, der havde med de nye ankomne til landet under betegnelser, såsom indvandrere, asyl søgere, flytninger og bedre-livs jægere.
Under den del af danskhed og danske værdier, der har med hjælpsomhed, barmhjertighed, generositet, uselviskhed, medfølelser for de svage og forurettede, åbnede socialister dørene meget bredt for disse menneske, som næsten alle i landet følte at de fortjente vores hjælp. Der var ingen grænse til, hvor stor hjælpe ydelsen skulle være. Fra fri makeup undervisning til fri bolig, fri hospital behandling, lommepenge, fri sport og adgang til hele velfærd goder uden at bede om noget som helst i gengæld. Men, i vores blindende glæde af grænseløs hjælp udmåling, var de fleste helt blinde af et lille problem: De nye ankomne, uanset deres oprindelseslande, havde en egenskab til fælleds: de var muslimer.
Og hvad så? Spurgte næsten hele befolkning i Danmark, da Glistrup råbte vagt i gevær. Fremskridt toget havde sådan en kinetiske energi, at regering følte ingen må få lov til at distrahere mastodontens fremgang. Glistrup blev ”public enemy number one” og hans tilhængere blev betegnet som rabiate ekstremister. Danmark skal forblive et modtager land med åben arme til alle der søger ly.
Jeg vil nødigt gentage hele forløbet i de sidste 40 år, hvor enhver danske har hørt eller læst noget negativ om indvandring hver eneste dag. Men nu begynder forvirring på det højest niveau.
Er det ikke forvirrende at både socialister og de borgerlige siger i dag at Glistrup havde ret? Er det ikke vild forvirrende at i 40 år har begge sider af vores politisk apparat nægtet at høre alle de advarsels tegn, som hundredevis af personer havde råbt op ved at sige at problemet med muslimer er faktisk et kæmpe problem, der kræves hurtig behandling?
I dag hører jeg Statsministeren sige at Danmark har forandret sig. Jeg hører Mette Frederiksen siger, hvad Nye Borgerlige og mig selv har råbt i flere år. Regering vil bare nedrive ghettoer og tror at problemet med uintegrerebare muslimer vil således forsvinde. Muslimsk-elskeres partier florere i landet og 36 milliard kroner spildt på nytteløse integrationsomkostninger hvert år var ikke nok til at vægge Folketinget op.
Vi ved at alle dem som er grundlag for vores største problemer er muslimer og det må vi anerkender i stedet for at føre studspolitik og ride den politisk korrekthed, der er ved at kvæle vores frihed. Dette er ikke racisme, fremmedhad, religionskritik eller ekstremisme. Dette er ren og skær logik og det må føre os til at fokusere på bekæmpelse af enhver forsøg til at ændre vores værdier, skikke og levevis.
Hvis muslimer der er tilstede, hvor som helst, tæller til mere end 10% af hele gruppen, om der er i en bolig, en skole, en arbejdsplads, et hold m.m., så overtage de styring af hele gruppen og dikterer deres vilje og ønsker efter behag. 90 danskere er ikke nok til at håndtere 10 muslimer. Sådan er sandheden. Dansker, til modsætning af muslimer, har ikke den kulturel slagkraft i deres adfærd, som muslimer har i deres kultur, som tillader dem udøvelse af vold og blok politik til at opnå deres mål.
Muslimer skal ikke udgør mere end 8% af alle i et sted over hele landet. Og så kan min forvirring forsvinde.
