Kære Liberal Alliance,
I Danmark er der en udtalt modstand imod ikke-vestlig indvandring. En stor del af modstanderne er samtidig modstandere af det EU, der forværrer indvandringen - og i tillæg en overflod af andre gyldige årsager.
Men LA taler aldrig klart til EU-modstanderne (á la fx UKIP) - LA har som sådan ikke modstand imod EU på programmet. Det problem forværres blot fordi LA samtidig ikke har modstand imod indvandringen på programmet. Der er faktisk kun ét andet parti, der har de to sager... navn behøves ikke nævnet, men tag lige et kig på deres fremgang og studs lidt over årsagerne. Der findes næppe mange vælgere der overvejer at stemme Enhedslisten for at få mindre EU, men hvor mange af os findes der som overvejer DF - selvom de er fæle socialister...?
Der er to meget simple holdninger, LA kan tage til sig, som nærmest garanteret vil give større tilslutning end den nuværende. Ikke mere EU - men gerne mindre og den lige så vigtige ikke mere ikke-vestlig indvandring - men gerne repatriering.
Nu er jeg så inderligt klar over, at der opstår et skisme imellem os, der ønsker de to ovenstående ting på den ene side, og på den anden side LAs nuværende kernevælger (jeg undskylder meget, men denne kernevælger er altså i store træk radikal - if it walks and talks like a duck...). Men selvom vi ikke kan enes om begrundelserne for ikke at ville have mere EU og mere indvandring, kan vi måske finde fælles grund i det håndgribelige, det økonomiske?
Indvandringen er dyr - herom er der overhovedet ingen tvivl (måske med undtagelse af Zenia Stampe og hendes ligesindede, hvis man ihukommer en vis artikel på Politken sidste år med titlen "Ikke-vestlig indvandring er en gevinst for samfundet" - som tydeligt var manipulation fra ende til anden). Hvis vi får mindre af ikke-vestlig indvandring, da sparer vi skatteyderne for omkostninger af den økonomiske slags. Såre simpelt.
Herefter kan "vi andre" tilføje at så spares vi også for menneskelige omkostninger og føle, at vi får en dobbelt gevinst. LA behøver ikke glæde sig med os over den del, men det er dog meget nærliggende som menneske. Det store rationale er, at vi sparer voldsomt mange penge - og hvis dét er LAs mål (man håber stadig) så burde sagen egentlig være klokkeklar. Naturligvis kan LA støtte op om et forslag til nedbringelse eller stop for ikke-vestlig indvandring. Hvorfor skulle LA ikke kunne det? Jeg frygter, at svaret på det spørgsmål ligger i en irrationel altruisme... eventuelt også i frygten for altruisternes frådende dom over selviske fællesskabsmordere.
Måske kunne LA også overbevises om det rigtige i, at repatriering kan spares os for yderligere omkostninger forbundet med permanent uproduktive, permanent forsørgede indvandrere. Herom nærer jeg et spinkelt håb; et som desværre lider overlast for tiden. Jeg er liberal til kernen men overvejer for første gang i mit liv at stemme DF for at løse ét eneste problem. At DF i sig selv er et (socialistisk) problem kan så løses i anden omgang, er min tanke. Jeg ville for blot to år siden aldrig have troet det skulle ske. Men her står jeg nu.
Det næste skisme er den klare modstand imod EU. Jeg kan ikke gøre mig klog på hvorfor LA ikke har stort set samme holdning som UKIP, men jeg kan konstatere at det har LA ikke, end ikke tilnærmelsesvis. Og det er både uforståeligt og skammeligt, for effekterne er pinligt åbenlyse.
EU er et vanvittigt dyrt bekendtskab - herom kan der heller ikke være den mindste tvivl. Det, vi får retur, står overhovedet ikke mål med det, vi må give afkald på. Og når denne regning er betalt så lander den regning, der skal dække håndhævelsen af tusindvis af EU-direktiver. Her er et fuldstændig oplagt mål for besparelser. Jo mindre vi afleverer til EU og jo færre af deres direktiver, vi indfører, desto større bliver besparelsen. Igen er der rigeligt med omkostninger, vi skatteydere kunne spares for. Det ville være en fryd uden lige at se LA tage dette standpunkt. Færre regler og love leder til færre bureaukrater leder til lavere efterspørgsel på slige karrierer leder til større tilgængelig for kvalificeret arbejdskraft i privatsektoren.
Måske er det ikke engang nødvendig at adoptere disse som mærkesager. LA kunne nøjes med at erkende problemerne og lade denne erkendelse indgå på lige betingelser i de øvrige prioriteringer på det økonomiske område - og herefter lade rationaliteten råde? Lad effekterne tale for sig selv: hvor meget kan vi spare ved at sige stop for ikke-vestlig indvandring set i forhold til fx at nedsætte SU og kontanthjælp? Hvis vi eksempelvis begyndte at repatriere permanent forsørgede indvandrere, hvor meget ville forholdet mellem yder og nyder så flytte sig?
Netop det sidste - at lade rationaliteten råde - er uhyre vigtigt. Vi har ikke brug for endnu et parti der føler sig frem, som går med fløjlshandsker og skyklapper om bestemte emner - af dem har vi allerede rigeligt. Vi har brug for et parti der erkender de store problemer og handler derefter. Desværre passer LA ikke på den beskrivelse og det er en stor skam.
Et sidste kvæk herfra, om en mulig tredje LA-sag: for hver ny lov, der indføres, kræves ti andre afskaffet. Ellers indføres loven ikke. Dette er en dobbelt effektiv vej til afbureaukratisering. Der er rigeligt fedt at skære. Hvis du er i tvivl: Folketinget indfører ca. 1.200 nye love og regler (reguleringer medtaget) hvert eneste år - men afskaffer stort set aldrig de eksisterende; de regulerer og udvider dem kun. Hvis man skulle indføre 1.200 nye love og regler men være tvunget til at afskaffe 12.000 eksisterende regler og love - med den hastighed ville det stadig tage lige godt tyve (!!) år blot for at bringe den danske dagpengelovgivning ned på sølle 1.000 sider fra de nuværende ca. 25.000, hvis vi antager at der er ti love og regler per side i gennemsnit. Ja, det er ineffektivt, men det er en start. LA er yderst velkomne til at være endnu mere ambitiøse! Det ville være fantatisk, ikke mindst set i lyset af, at langt størstedelen af de nye love og regler er forbud og mere kontrol - ikke just værdsat af liberalister.
Så monumentale er de problemer, I politikere og politikerne før jer har skabt. Hvis (og det er et gigantisk stort "hvis") I valgte nu, at tilbyde jeres hjælp med at få rettet jeres millioner af fejltagelser, populært kaldet lovgivning, så er jeg overbevist om, at der ville lande endnu flere krydser på jeres spiseseddel næste gang.
