Jyllands-Posten i kritisk leder: Efter et år har burkaloven kun haft en tvivlsom virkning

Torsdag den 1. august er det et år siden, den såkaldte burkaparagraf i straffeloven trådte i kraft. Stor var uenigheden om behovet, og voldsom var kritikken. Nu, et år efter, står det ikke lysende klart, hvad loven egentlig har betydet. Jo, statskassen har scoret 37.000 kr., 1.000 kr. for hvert af 37 bødeforlæg.

Dog ikke alle sammen til formummede muslimske kvinder, for der var ved vedtagelsen almindelig enighed om, at tildækningsforbuddet skam da bestemt ikke var målrettet mod udøvere af en bestemt religion. Derfor hedder det ikke burkaforbud, men tildækningsforbud. Politiet har loyalt efterkommet dette politiske signal ved ikke alene at udstede bødeforlæg til 21 burka- eller niqabklædte kvinder, men også mod 16 personer, der efter politiets opfattelse ulovligt bar tørklæder, elefanthuer, fastelavnsmasker og store solbriller uden noget anerkendelsesværdigt formål, som det hedder. Ud over de 37 udstedte bødeforlæg har politiet modtaget omkring 100 anmeldelser for overtrædelser af forbuddet, men frafaldet sagerne på grund af bevisets stilling eller på grund af en usikker vurdering af lovligheden.


Herhjemme var denne avis stærkt kritisk over for tildækningsforbuddet og er det stadig. I et frit, liberalt samfund som det danske må enhver i det offentlige rum klæde sig, som man vil – også hvis beklædningen kan ses som et afskyeligt symbol på kvindeundertrykkelse. Et infamt kvindesyn skal ikke mødes med forbud, men med argumenter.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere