Kun positiv interesse for asylansøgere på Sct. Hans - Lorry - Nyheder - SAMFUND

Ikke en eneste negativ kommentar var der til Røde Kors' åbne borgermøde i går omkring de kommende asylansøgere på Sct

_slettet_bruger_14860 Ikke angivet,

10/12/2014

Ikke en eneste negativ kommentar var der til Røde Kors' åbne borgermøde i går omkring de kommende asylansøgere på Sct. Hans i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Godt 150 personer var mødt op, og der blev spurgt interesseret til de nye beboere og med stor iver for at hjælpe.

»Hvornår kan vi byde dem velkommen?«, lød et af spørgsmålene, og opstartsleder for Røde Kors på Sct. Hans, Helle Jørgensen, måtte forklare, at når de første asylansøgere ankommer senere i dag, så skal de lige have ro til at falde til, før der kommer nogen og byder dem velkommen.

Helle Jørgensen var meget overvældet.

- Jeg har været i Røde Kors i 20 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det varmer virkelig meget, at der er så mange, der er klar til at tage så godt imod asylansøgerne, siger Helle Jørgensen til DAGBLADET Roskilde.

---

Jeg tror, DAGBLADET Roskilde er blevet /ritzauficeret/