Løkke vil skære i kontanthjælp til ledige, der ikke kan dansk

Udlændinge, der modtager kontanthjælp og ikke har lært at tale dansk, skal i fremtiden have færre penge at leve for. Det mener Venstre, der nu vil indføre et danskkrav for i fremtiden at kunne modtage den fulde kontanthjælp.

»Man skal kunne begå sig på et operationelt dansk for at komme ud på det danske arbejdsmarked. Derfor foreslår vi et danskkrav til ledige,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

En person over 30 år på kontanthjælp får i dag 11.423 kr. om måneden og 15.180 kr., hvis personen har børn. Kan han eller hun ikke bestå en prøve i Dansk 2 eller på et tilsvarende niveau, foreslår Venstre at beskære ydelsen med 1.580 kr. om måneden. Beskæringen af kontanthjælpen skal først ske fra 2021, men allerede i 2020 skal kommunerne begynde at screene kontanthjælpsmodtagernes danskkundskaber. Herefter skal kommunerne tilbyde gratis danskundervisning til dem, der ikke lever op til danskkravet.

Læs artikel