Medlem af Konservative: Vi skal styrke kristendommen som modvægt til islam

Chadi El-Cheikh Hassan er medlem af Det Konservative Folkeparti og i et debatindlæg i Jyllands-Posten med titlen "Islam får lov til at blive stærke...

Claes Theilgaard,

02/09/2019

Chadi El-Cheikh Hassan er medlem af Det Konservative Folkeparti og i et debatindlæg i Jyllands-Posten med titlen "Islam får lov til at blive stærkere og større i Danmark, fordi den ikke møder konkurrence fra andre religioner" argumenterer han for, at vi skal styre kristendommen som modvægt til islam:

Hvis man i fremtiden skal have en modvægt til islam eller stoppe dens fremgang, er man også nødt til at styrke kristendommen. Og hvis man ikke vil det, er man nødt til at have et fuldstændig indvandringsstop. Men selv det vil ikke ændre særlig meget, for muslimske kvinder får stadig flere børn end kristne danske kvinder.

Så på et eller andet tidspunkt vil landets etniske sammensætning ændre sig alligevel, men det vil gå i et meget langsommere tempo, og det vil hellere ikke være et problem, hvis man kunne få integrationen til at lykkes.

Jeg er bekymret for udviklingen, og det Danmark, jeg flyttede til som barn, er ikke det land, jeg kender mere i dag.