Morten Østergaard poserer med kriminel udlænding på kampagnefoto

Foto: Morten Østergaards Instagramprofil


Se godt på dette billede. Umiddelbart kan det virke som om, at Morten Østergaard ganske uskyldigt fortsætter med sin politiske kampagne for at få børn fra afviste asylansøgere ud af Udrejsecenter Sjælsmark. 

Der er dog en mere alvorlig historie, der gemmer sig under overfladen: kvinden på Østergaards billede er nemlig ikke en almindelig afvist asylansøger. Hun har før haft opholdstilladelse i Danmark, men den er siden blevet inddraget, fordi hun er dømt for kriminalitet. Derfor er hun på tålt ophold i Danmark. Altså poserer den radikale partileder med en kriminel udlænding og anvender denne kvinde i sin politiske kampagne.

Morten Østergaard og Radikale Venstres presseafdeling har overfor Berlingske fuldstændigt afvist at udtale sig om, hvorfor man bruger en kriminel udlænding i et kampagnefoto på Instagram.

Læs artikel

2 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere