Har mennesker ret til at krydse grænser? Det er der nogen, som mener. Bl.a. Kieran Obermann, født 1980 i Storbritannien, ph.d. på afhandling om indvandring som menneskerettighed, og lektor ved University College Dublin, Irland.
Her følger i punktform en række af hans argumenter klippet fra et interview i 2012.
(kilde: Kristeligt Dagblad)
• Indvandring fra et land til et andet er en menneskerettighed på linje med retten til fri bevægelighed inden for et lands grænser, religionsfrihed, retten til at stifte familie og ytre sig politisk.
• Det er blot et spørgsmål om tid, før flertallet accepterer den logik, som ligger bag denne konklusion. Hvis man bevæger sig ned ad menneskerettighedernes spor, bringer det uomgængeligt også retten til fri bevægelighed over landegrænserne op til overvejelse.
• Hvis man vil anerkende et menneskes frie ret til at vælge sine livsmuligheder, indebærer det også en accept af bevægelighed på tværs af landegrænser. • Indvandring er en moralsk menneskerettighed, som af politiske og historiske grunde ikke blev taget med, da FN vedtog menneskerettighedserklæringen.
• Jo mere integreret verden bliver, jo mere absurd virker det at indsnævre folks muligheder for at flytte rundt.
• Mennesker, der lever i et givet land, har ikke fortrinsret til at bestemme over deres territorium. En nations suverænitet er ikke det samme som at have privat ejendomsret til arealet.
• Vedr. frygt for indvandring: Det folk ikke forstår, bliver de let bange for, men der er ofte tale om en ubegrundet frygt – og i øvrigt er frygt ikke i sig selv nok til at begrænse en menneskerettighed.
• En række studier tyder på, at fri bevægelighed kan være med til at afskaffe den globale fattigdom.
• Vi ville alle sammen være rigere, hvis mennesker kunne flytte sig på samme måde som varer.
Javel så.
Når denne lidt ældre sag skal i spil igen, er det på grund af dens relevans nu og her, hvor folkevandringen fra Afrika og den arabiske verden til Europa er i fuld gang. Lige præcist sådan tænker Gutmenschen som fx en Eva Smith, Stine Bosse, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og mange andre folketingsmedlemmer, mens en Lars Løkke Rasmussen kækt forsikrer, at Danmark vil opfylde sine internationale forpligtelser. Højtplacerede Gutmenschen ønsker oven i købet at udvide disse abstrakte menneskerettigheder med en ret til en bestemt indkomst.
Bemærk dog midt i al denne godhed, at menneskerettigheder til en bestemt gruppe nødvendigvis medfører pligt for en anden gruppe, nemlig befolkningerne i de vestlige nationalstater. Unge Obermann afskriver tilsyneladende disse mennesker som fuldstændigt uvidende. Men når den universelle målsætning skal finansieres, er det altid nationalstaterne, der må betale. De nationalstater, som EU har gjort alt for at nedbryde.
Hvordan kan dette vanvid stoppes?
Beklager. Der er kun én vej frem, hvis vi danskere – og de oprindelige europæiske befolkninger – skal overleve masseindvandringspresset: Flere BORGERrettigheder og GRÆNSEkontrol.
(trykt i Den Korte Avis d. 6.8.15)
