Personfarlig kriminalitet er ofte “importeret”
Allerede i 2006 havde de svenske myndigheder adgang til detaljeret dokumentation over hvorledes personligfarlig kriminalitet og etnicitet hænger sammen.Man kan kort sige at udlændinge begår kriminalitet af de samme grunde som svenskere, dog i meget højere grad.
Dertil kommer en ikke lille portion sager ( 17 % ) , som er motiveret i medbragt kultur, som fx æresideologi og kvindesyn.
I de samlede grove straffelovsovertrædelser var kun 17 % af de dømte svenskere
Dr. jur Ann-Christine Hjelm gennemgik alle sager om personfarlig kriminalitet ved Svea Hovrätt (landsret) for året 2002. Landsrettens område inkluderer bl.a. Stockholm og Uppsala län. Der var i alt 2931 straffesager ved landsretten det år, og samtlige er gennemgået af Hjelm.Undersøgelsen dækker 105 personer som udsattes for grov personfarlig kriminalitet og 103 gerningsmænd, der idømtes mere end to års straf.
I den samlende konklusion siger Hjelms ” Det finns en överrepræsentation av personer med utländsk härkomst bland landets grove brottslinger “. Nemlig 39 personer ud af 103 gerningsmænd. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etnokulturelt bestemte. Det vi sige, at de ikke skyldtes druk, misbrugsproblemer psykisk sygdom eller andet.
Her kommer informationer om nogle forbrydelsers relation til kultur :
Vær opmærksom på at ingen af tallene er sat i relation til de etniske befolkningsgruppers relative størrelse.
I de samlede grove straffelovsovertrædelser var kun 17 % af de dømte svenskere, 29 % kommer fra Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika.
Mishandling: 21 sager heraf 4 med motiv i etnokulturel ære og kontrol.
Seksuel udnyttelse/seksuelt misbrug af mindreårig: var nærmest umuligt for Hjelms at undersøge pga. hemmeligholdelse
Mord: der var 16 sager , heraf 4 med etnokulturelt element (motiv)
Voldtægt: 4 ud af 25 sager havde etnokulturelt element (motiv), idet de havde til hensigt at kue kvinder.
kilde : Ann-Christine Hjelm : Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet? : brottsoffer och gärningsmän vid grova brottmål i Svea hovrätt 2002.
