Sådan vil DF tvinge flere flygtninge hjem | Berlingske Politiko

Når en flygtning fremover kommer til Danmark, skal personen ikke længere mødes med integrationsplaner, men med en plan for hjemsendelse

Ikke angivet Ikke angivet,

14/08/2016

Når en flygtning fremover kommer til Danmark, skal personen ikke længere mødes med integrationsplaner, men med en plan for hjemsendelse. Og hvis flygtningen ikke rejser frivilligt hjem til et område, der vurderes at være blevet fredeligt, skal vedkommende tvinges tilbage, lyder kravet fra Dansk Folkeparti.

»Vores overordnede sigte er, at vi nu skal gennemgå de personer, der er kommet til Danmark med henblik på at vurdere, hvordan vi får dem repatrieret, altså sendt tilbage til deres hjemland på den ene eller anden måde,« siger Peter Skaarup og peger herunder på ren magtanvendelse.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, er overordnet enig i, at flygtninge skal hjem, så snart de kan sendes hjem til fredelige forhold. Men hvordan man i mellemtiden skal tage sig af dem, er de to partier uenige om.

Med hensyn til den højere grad af tvangshjemsendelse, som DF forlanger, påpeger Marcus Knuth, at der i forvejen sendes flygtninge hjem til dele af Afghanistan, selv om andre dele af landet er ramt af konflikter.

Mon denne udmelding skyldes at DF er begyndt at mærke og tage presset fra NB seriøst? Venstre er åbenbart ikke nået til det punkt endnu, eller også vil de bare være som de Radikale når det gælder indvandring. I så fald, vil de kun mindste opbakning hos vælgerne.