Politikken om åbne grænser, set med liberale briller | Liberaletanker.dk

Jeg har skrevet et indlæg, inspireret af Morten Uhrskov, der diskuterer en liberalistisk løsning på indvandringsproblemet

Uffe Merrild,

29/06/2018

Jeg har skrevet et indlæg, inspireret af Morten Uhrskov, der diskuterer en liberalistisk løsning på indvandringsproblemet. Ikke åbne statsligt nationale grænser, men i stedet private grænser. 


Det er tydeligt, at den største frustration fra de nationalt orienteredes side er, at integrationen ofte slår fejl, når de mennesker, der kommer hertil, er fra meget fremmedartede kulturer. Polakker, Englændere, Svenskere, Nordmænd, Tyskere, Belgiere, Hollændere og mange andre er der ikke ret mange problemer med. Disse personer kan begge lejre formentlig tillade at få adgang til Danmark. Nøglen til enigheden herom er både kulturelt men også markedsbaseret. Personerne fra disse lande er både relativt vestligt orienterede og samtidigt produktive mennesker, der har noget at bidrage med. De kan forsørge sig selv og de kan indgå i vores eksisterende kulturelle institutioner.

...

Løsningen, som jeg ser den, er at nedbryde liberalismen til sin kerne, og analysere sig fra denne kerne og op til en løsning på problemet med integration. Kernen i liberalismen er ejendomsretten. Retten til din krop og dine retmæssigt erhvervede eksterne goder er fundamentet for et retfærdigt samfund, hvor problemerne kan håndteres på en rimelig måde, med et minimum af konflikter mellem mennesker. Hvis dette erkendes som fundamentet i liberalismen, så er det også muligt at erkende, at det almindelige liberale synspunkt om åbne nationale grænser er en farce.

...

Den som ikke ønsker at indlade sig på integrationsprojekter, kan frit nægte at lade andre end etniske danskere adgang. Det er naturligvis også muligt at indgå i større organisationer, og tilvælge et fælles regelsæt, som fx grundejerforeninger i større skala, for at sikre at integrationsproblemet ikke kommer til ens eget nabolag.

I dette scenarie tillades det at finde en løsning på problemet på en personlig facon, samtidigt med at man gøres ansvarlig for sine egne overbevisninger. Dette ville også kunne gøres uden at nedlægge nationalstaten, såfremt beskatningen faldt til en bagatel og offentlige arealer blev privatiseret i meget stort omfang, således man kunne bruge sine penge som man selv lyster.

Den eneste måde at tillade frihed på, er ved at tildele ansvar samtidigt. Tillader man frihed til at bruge andres penge, så smadres ansvarligheden, og resultaterne bliver præcis så ringe, som de er blevet det i dag.


God fornøjelse.

Kilde: