Ville krydse Storebælt uden at betale: Flygtede fra politiet med op til 170 km/t – Ekstra Bladet

Wow, ingen ID papirer, ingen opholdstilladelse, ingen visa, ingen penge, vandvidskørsel og flugt fra politiet

Hans Hansen,

25/01/2017

Wow, ingen ID papirer, ingen opholdstilladelse, ingen visa, ingen penge, vandvidskørsel og flugt fra politiet.... Og ALLIGEVEL er det eneste politiet kan gøre, at sigte ham for en mindre overtrædelse og lade ham smutte igen....

Det mener jeg helt bestemt udstiller at vi ikke har tilstrækkelig lovgivning til at håndtere problemer med ulovlig indvandring.

EB skriver:

En 47-årig tyrkisk statsborger kørte tirsdag morgen klokken 7.55 gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen i Korsør uden at betale, men ved afkørslen ved Sorø blev han standset af en patrulje. Her indrømmede han, at han var kørt igennem uden at betale, men at det var, fordi hans kort ikke fungerede.

Patruljen besluttede sig for at ledsage manden, der bor i Hamborg, tilbage til Korsør, så han kunne betale for sin passage, men det var han dog ikke helt indforstået med.

To gange undervejs forsøgte han at overhale og køre fra patruljen med hastigheder helt op til 170 km/t. Begge gange kørte patruljen foran igen og sænkede farten. Det skriver Sydsjællands- og Lolland Falsters politi i en pressemeddelelse.

Da de nåede frem til betalingsanlægget, blev mandens kort afvist, som han havde forklaret, og han fik derfor en afgift på 880 kroner.

Samtidig viste det sig, at han kun havde sparsomme og tvivlsomme ID-papirer, og efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at han hverken havde tilstrækkeligt ID eller opholdstilladelse, så han blev sigtet efter udlændingeloven for ulovligt ophold.

Han er løsladt igen.