Dele-økonomi er tidens buzzord, ikke mindst fordi det skræmmer fagforeninger og socialister fra vid og sans, der med arbitrære regler holder visse brancher udenfor konkurrence - hoteller og taxier i dette tilfælde - med høje priser og lavt serviceniveau til følge.
Dele-økonomi er noget vi skal til at vende os til og er en del af den større bevægelse imod det højteknologiske samfund. Vi gør klogt i at forstå vi står overfor den største omvæltning af samfundet vi nogensinde har set. Den industrielle revolution blegner i forhold.
Den der påstår at kunne forudsige konsekvensen af den højteknologiske revolution lyver!
Kort sagt er min påstand at næsten alle institutioner vi har er gearet imod den industrielle tidsalder og derfor er vi stort set ude af stand til at løse moderne problemer politisk.
Her er det så at meningerne omkring hvordan dette skal løses falder i to lejre, den socialistiske der kræver større kontrol med AirBNB og Uber og så den liberale der siger 'sæt alt frit'.
Jeg er grundlæggende stor tilhænger af dele-økonomien af den årsag at det er pisse-dyrt at køre med taxi og alt for dyrt at bo på hotel. Og sådan kan man blive ved. Jeg har meget lidt respekt for fag og jobs der eksisterer ved offentlig regulering alene.
Derimod kan jeg også godt se en fremtid hvor pengene løber meget hurtigt op ad og ved den rigdom som AirBNB og Uber skaber kommer kun aktionærene til gode. Hvorfor det? Jo, for AirBNB og Uber er rene teknologi virksomheder. Med undtagelse af programørerne bidrager de ikke med infrastruktur og afledt produktion som den gamle industri-produktion gjorde. Da heste blev overflødige med biler, opstod der dog en masse nye jobs for smede og læderarbejdere. Det gør der IKKE med AirBNB og Uber, her opstår kun et fåtal af højteknologiske jobs.
IT iværksætteren bliver derved den eneste reelle producerende kapitalist, mens resten af befolkningen i dette tænkte dystopia bliver løsarbejdere i eget liv.
Den gennemsnitlige fremtidsmenneske reduceres til prostitueret i sit eget liv. Når alle de almindelige jobs forsvinder og erstattes af robotter, må vi så alle ud på dele-økonomien og køre for Uber på vej til sønnens fodboldtræning, vi må leje vores bolig ud gennem AirBNB med jævne mellemrum, vi må skabe plat indhold til Youtube for lidt annoncekroner og blogge, instagramme os selv til et billigt brand der kan sælge annoncer.
Ethvert aspekt af vores liv bliver altså markedsgjort. Det er faktisk et venstreorienteret slogan som jeg ikke kan huske der lyder omtrent sådan og de har en pointe. Vi risikerer i en højteknologisk verden at lukke markedet ind i alle dele af vores liv for bare at overleve.
Det er så dystopien, hvad er utopien?
Det er et samfund hvor produktion er demokratiseret med 3d-printere og alt mulig andet jeg ikke forudse. Det vil givetvis blive voldsomt billigt at opretholde basal levestandard. Man kan sige at hvor det i dag kræver 10000kr sådan nogenlunde at overleve vil dette erstattes til måske 3000kr. Medicin-fremskridt vil også demokratiseres, nano-robotter vil kunne købes og programmeres til at slå sygdom ihjel. Koden købes på nettet til 10 dollars og sluges i en pille. Så er du ikke syg længere. Transport vil blive voldsomt billigere, elektriske biler vil kunne lånes og bestilles over en app, derefter afleveres når den ikke længere bruges. Pay as you go, vil afløse køb på næsten alle områder.
Det vil frigive en masse tid til fritid og børn, og hvad man ellers kan få tiden til at gå med.
En begrænset flad skat på arbejde vil kunne finansiere en minimal offentlig sektor, da markedsløsninger har afløst de fleste opgaver. Måske bliver der derved plads til en slags borgerløn, nu hvor der kun skal 3000 kr til for at overleve. Dele-økonomien vil derfor gøre det meget let for de borgere der ikke har højteknologiske evner at tjene penge.
Fakta er dog at vi mangler politikere der evner at forstå hvor vi står i historien. Der bruges løsningsmodeller der hører en svunden tid til. Spørgsmålet er måske om hvad der egentlig skal være politikernes rolle i det højteknologiske samfund?
