Kommune skal diskutere, om gravide rygere, der dropper cigaretterne, skal belønnes økonomisk

Odense Kommune skal diskutere, om gravide rygere, der skodder cigaretterne, skal honoreres økonomisk

Claes Theilgaard,

08/03/2019

Odense Kommune skal diskutere, om gravide rygere, der skodder cigaretterne, skal honoreres økonomisk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer alle kommuner i landet til at belønne et rygestop i forbindelse med en graviditet med 1.000 kroner. Uanset om smøgerne kvittes af den gravide selv eller hendes partner.

Enhedslistens Mathilda Printzlau-Paulsen, næstformand i Odense Kommunes Sundhedsudvalg, der skal træffe beslutningen, er umiddelbart åben over for at belønne rygestop.

- Jeg er meget åben for drøftelserne. Jeg er ikke som sådan negativt stillet over for belønning. Jeg synes, det er samfundets opgave at bakke op om rygestop, siger hun til TV 2/Fyn