En historie fra JyllandsPosten, som viser at meget af den nødhjælp vi sender til katastrofeområder, ender i lommerne på de forkerte. Alene i 2018 har FN, USA, Saudi-Arabien og andre brugt over fire milliarder dollars på mad, medicin og andre former for nødhjælp.
Når man bruger så mange penge, hvorfor sørger man så ikke for at hjælpen kommer til de rigtige ?
Den 12. december døde den etårige Nasser Hafez af sult på et hospital i Yemen drevet af Læger Uden Grænser. De sidste fem døgn af hans korte liv var han i koma, før hans lille krop gav op.
Siden krigen brød ud for fire år siden, er Nasser Hafez’ familie blevet fordrevet mindst seks gange. De lever af nødhjælp, men ifølge faren har familien aldrig fået en eneste af de månedlige rationer, som FN’s verdensfødevareprogram, WFP, uddeler til ca. 10 millioner yemenitter. »De registrerer os hver måned, men vi får aldrig noget mad,« siger han til nyhedsbureauet AP. Med nogle måneders mellemrum har familien imidlertid fået 50 dollars fra hjælpeorganisationen Oxfam, og for ca. halvdelen af pengene kan de købe en af WFP’s 50- kg-sække med mel på det lokale marked.
En stor del af fødevarehjælpen ender nemlig på det sorte marked, hvor den bliver
solgt med stor profit. Og i mandags anklagede WFP de yemenitiske Houthi-oprørere
for at stå bag svindlen. Organisationen siger, at den har dokumentation for, at oprørerne plyndrer WFP’s distributionscentre, og at de snyder med listerne over, hvem der skal modtage hjælpen.
Det, de ikke sælger, ender hos Houthi-krigerne ved fronten. »Denne form for svindel svarer til at stjæle maden ud af munden på sultende yemenitiske børn,« skrev WFP’s direktør, David Beasley, i et brev til Houthiernes leder, hvori han truer med at
suspendere en del af nødhjælpen, hvis tyveriet ikke stopper.
Også de regeringsloyale tropper, som støttes af den saudisk ledede militærkoalition og USA, stjæler i stort omfang fødevarer fra de sultende, fremgår det af en ny undersøgelse foretaget af Nyhedsbureauet AP. »Den hær, som skulle beskytte hjælpen, plyndrer hjælpen,« siger Nabil al-Hakimi, en tidligere ledende hjælpearbejder i byen Taiz og én af de over 70 hjælpearbejdere, som AP har interviewet i undersøgelsen. Han fortæller, at regeringsloyale militser i Taiz tager nødhjælpen og beholder den for sig selv.
Nabil al-Hakimi har gjort såvel embedsmænd som militærledere opmærksom på
problemerne igen og igen, men forgæves. Og i oktober sagde han op i desperation.
»Her i landet er den eneste måde, man kan opnå sit mål, gennem våben,« siger han.
»Hvem kommer til at stå på modtagerlisterne? De, der har våben. De fattige, de mest elendige og svageste kan ikke få deres navne på.« I de Houthi-kontrollerede områder, hvor ca. 70 pct. af Yemens befolkning bor, er både nødhjælpsbehovet og svindelen imidlertid størst.
Ifølge AP’s undersøgelse har houthierne taget »aggressiv « kontrol med al nødhjælp og lagt pres på internationale hjælpearbejdere med trusler om anholdelse og udvisning, foruden at de opkræver ”skatter” fra de lastbiler, der transporterer nødhjælpen. »Siden houthierne kom til magten, har der været plyndringer i stor stil,« siger Abdullah al-Hamidi, en tidligere Houthi-minister, som flygtede fra hovedstaden Sanaa tidligere i år. »Derfor får de fattige ingenting. Kun meget lidt når frem til dem.« Efter en uges forhandlinger i Stockholm i december under FN’s ledelse indgik Houthi-oprørerne og den yemenitiske regering en skrøbelig våbenhvile omkring havnebyen Hodeidah, hvor langt hovedparten af nødhjælpen skibes ind.
Våbenhvilen har til dels lettet den videre transport af nødhjælpen, men den har ikke ændret på, at store dele af den bliver stjålet.
Yemens fire år lange krig har udløst verdens værste humanitære katastrofe og
gjort flere end 22 mio. yemenitter afhængige af nødhjælp. Ifølge en højtstående kilde
i FN kommer der nok fødevarehjælp ind i Yemen til at forhindre en hungerkatastrofe.
»Uden korruption ville der ikke være sult,« siger han.
