Tre danskere fra den yderste venstrefløj er rejst til Syrien for at udkæmpe en anarkistisk revolution

Politiken har interviewet tre venstreradikale, der er taget til Syrien for at kæmpe i Rojava-provinsen. Men hvorfor rejser man egentlig ned til Syrien for at kæmpe i en anarkistisk revolution? Det svarer den ene af de tre danskere på som følger:

Om aftenen, hvor alle tre danskere er samlet efter det obligatoriske selvkritikmøde, spørger jeg dem, om de vil forklare, hvorfor de har taget den radikale og livsfarlige beslutning at tage til et land, de aldrig før har været i, for at kæmpe side om side med mennesker, de aldrig har mødt, imod Tyrkiet – en militært overlegen dansk Nato-allieret?

»Først og fremmest kunne jeg se, at det var her, jeg kunne gøre en forskel med det, jeg kan«, svarer Hussein uden at ville specificere, hvad det er for et arbejde, han laver hernede.

Men du kunne jo gøre en forskel mange steder uden at skulle sætte livet på spil og risikere fængsel hjemme i Danmark?

»Jo, men det er kun her, at jeg faktisk ser en revolution, som jeg kan bidrage til. Man hører ikke så meget om PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse, red.) længere. I Rojava er der en moderne revolutionær bevægelse«, fortæller Hussein.

Men hvorfor skal du absolut deltage i en revolution?

»Jaeeh, det er vel ideologi«, svarer Hussein.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere