Alternativet vil oprette et naziberedskab

Ovenpå weekendens antisemitiske hærværksaktioner mod blandt andet en jødisk gravplads i Randers vil Alternativet nu oprette et nazi-kriseberedskab,...

Claes Kirkeby Theilgaard,

14/11/2019

Ovenpå weekendens antisemitiske hærværksaktioner mod blandt andet en jødisk gravplads i Randers vil Alternativet nu oprette et nazi-kriseberedskab, fortæller partiets retsordfører Sikandar Siddique til TV2 Nyhederne.

Kriseberedskabet henter inspiration fra Tyskland, hvor man i byen Dresden har indført et lignende beredskab i kampen mod højreekstremisme og nynazisme.

”De seneste hændelser, hvor vi har set et organiseret angreb på det jødiske samfund, giver anledning til, at vi fra politisk side viser rettidig omhu og ligesom i Tyskland iværksætter et nazi-kriseberedskab: et beredskab, som først og fremmest har til formål at sætte politisk fokus på højreradikalisme og nynazisme og så iværksætte en handlingsplan med konkrete tiltag til, hvordan vi kan komme den her stigende trussel til livs”, siger Sikkandar Siddique til TV2.

Nynazist stod bag antisemitisk hærværk

På årsdagen for Krystalnatten blev der udført omfattende antisemitisk hærværk ikke blot herhjemme, men også i resten af Skandinavien.

Herhjemme blev Jacob Vullum Andersen, en leder fra den nynazistiske organisation Nordfront, også kendt som Den Nordiske Modstandsbevægelse, anholdt for at stå bag hærværk mod blandt andet den jødiske gravplads i Randers.

Et billede af Jacob Vullum Andersen kan ses herunder.

Her blev over 80 gravsten overhældt med grøn maling og flere blev også væltet.

Jacob Vullum Andersen benægtede ellers overfor 180Grader, at han og Nordfront skulle have nogen forbindelse til hærværksaktioner, som han dog sympatiserede med.

Den såkaldte ”redechef” fra Nordfront sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i fire uger og står til at blive sigtet for groft hærværk og også efter racismeparagraffen.

En anden gerningsmand på 27 år er også anholdt i forbindelse med hærværksaktionen mod den jødiske gravplads.

Begge sigtede nægter sig skyldige.

Kilde: