Vi kender alle grundlovens bestemmelse. Hvilke love man skal stå til ansvar overfor siges der ikke noget om, og derfor kan grundlovens bestemmelse udvandes til 100% censur uden problemer. Er det noget værd, til at sikre at borgerne kan sige hvad de vil? En regel der har uanede nyttige formål eftersom det blot er ord, som ikke rigtigt gør anden skade end at blive stillet til rådighed for de øjne som gider bevæge sig hen over dem?
Hvordan man ud fra forskellige virkelighedsbeskrivelser danner sig sit billede af virkeligheden i samarbejde med ens unikke sind og ens unikke personlighed som de fremstår i netop det øjeblik hvor man modtager beskrivelsen gennem et medie, må vel ret grundlæggende være op til det enkelte individ, og det bliver ret svært at henlede til bestemte statements, ytringer, beskrivelser, opfordringer som værende den afgørende grund til, at en eller anden bestemt forestilling dannede sig i en andens sind.
Censur har utallige ubehagelige konsekvenser, og ytringsmulighed uden alle mulige restriktioner har utallige fordele og kun få negative konsekvenser.
Kollektiv censur er en form for meningstvang og blinden af kollektivet for den tanke den forbudte kilde rummer.
Censur er grundlæggende idiotisk og selvforstærkende. En sådan form for kollektiv mobning, meningsfortielse, undertrykkelse af en minoritet er grundlæggende langt langt lavere end selv den hæsligste troldeadfærd, så lavt så jeg ikke engang gider beskrive det, men i to ord: En gemenhed.
Lad være med at læse, hvis du finder visse tanker udtrykt i ord uudholdelige, og vurder sætningen på dens indhold, ikke på hvem som har skrevet den, eller hvem du forestiller dig har skrevet den. Kommer der kun tanker som er uudholdelige fra en bestemt kilde, så giver det selvfølgelig god mening at lukke helt af for den kilde, men nar ikke dig selv ved at forhåndsfordømme enhver tanke fra en kilde.
